Apples App Store-økosystem hjælper med at skabe 3.400 milliarder kroner i omsætning om året
Apple oplyser i en pressemeddlelse, at App Store-økosystemet genererede 519 milliarder dollars i omsætning på globalt plan alene i 2019. Tallet er ikke en fejl. Der er tale om over 500 milliarder dollars svarende til mere end 3.400 milliarder kroner.
Det kræver nok en nærmere forklaring. Først og fremmest stammer tallet fra en ny undersøgelse udført af uafhængige økonomer fra Analysis Group. Det er altså ikke Apple selv, der slynger et tal ud, men nogle med forstand på økonomi, der gør det. Alle tal er fra 2019.
Undersøgelsen viser først og fremmest, at den direkte betaling fra Apple til udviklere kun udgør en brøkdel af den enorme økonomi der er i apps. Langt hovedparten stammer fra omsætning fra andre kilder, som for eksempel fysiske varer og tjenester faciliteret af de pågældende apps.
Langt hovedparten af de 519 milliarder dollars stammer ifølge undersøgelsen fra omsætningen fra fysiske varer og tjenester. Det drejer sig om 413 milliarder dollars. Hovedparten af omsætningen kommer fra apps der repræsenterer fysiske butikker i detailhandlen som eksempelvis Coop og BilkaToGo samt virtuelle markedspladser som for eksempel Etsy. Men også rejse- og transportapps samt apps til madbestilling udgør en stor del af de 413 milliarder.
Omsætning fra digitale varer og tjenester udgør med 61 milliarder dollars end mindre del af den samlede omsætning. Dette dækker blandt andet over apps til musik- og videostreaming, fitness, uddannelse, e-bøger og lydbøger, nyheder og magasiner samt datingtjenester. Spil, som var den type app, der blev downloadet mest i 2019, var den største omsætningskilde i denne kategori.
Det resterende beløb på cirka 45 milliarder dollars kommer fra reklamer i apps udgjorde 45 mia. dollars, heraf stater lidt under halvdelen fra spil.