Advokater har på vegne af Apple advaret flere leakere og bedt dem holde op med at lække information om kommende Apple-produkter. Det skriver 'Kang' på Weibo. Kang er kendt for at komme med meget præcise oplysninger om en lang række endnu ikke offentliggjorte Apple-produkter og -tjenester.

Apple skriver blandt andet, at Kang skal stoppe med at afsløre information om ikke frigivne Apple-produkter, da det kan give Apples konkurrenter værdifuld information samt misinformere Apples kunder fordi oplysningerne ikke er præcise.

Allerede her kunne man mene at kæden hopper af for Apples logik. Lækkede informationer kan ikke både siges at være værdifulde men samtidig upræcise. Enten er informationerne korrekte eller også er de det ikke. Det er helt tydeligt, at det det handler om for Apple er helt at undgå omtale af kommende produkter, fordi Apple derved ikke kan styre informationerne.

Kang kritiserer Apple for at mene, at selv det at drømme om kommende Apple-produkter skulle være en overtrædelse af Apples hemmelighedskontrol. Envidere oplyser han, at han nu gearer ned selvom han holder på sin ret til at komme med information, da han ikke har skrevet under på nogen hemmelighedsklausuler etc. Han tager altså Apples trussel så alvorligt, at han ikke tør andet. Kang advarer også andre bloggere imod at lække information om Apple.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.