Mens vi herhjemme nød pinsesolen i går, gik verden sin vante gang. Hos Apple betød det blandt andet at det annoncerede 1:7-aktiesplit trådte i kraft. Det betyder at hver Apple-aktie er blevet til 7 nye aktier med hver i sær en syvendedel af den oprindelige værdi. Da kursen lukkede i $645 fredag betød det, at den åbnede i omkring $92 mandag.

Formålet med at opdele aktierne er at gøre aktien mere tilgængelig for småsparere idet prisen per aktie falder tilsvarende. I teorien vil det betyde større efterspørgsel og dermed højere aktiekurs, således at de 7 aktier vil være mere værd end en enkelt aktie tidligere var.

Det er ikke første gang Apple opdeler deres aktier. Det er sket i 1987, 2000 og 2005. I alle tilfælde i forholdet 1:2. Apple er verdens mest værdifulde aktieselskab og siden Apples notering på børsen i 1980 er aktiekursen (når der tages hensyn til aktiespil) steget med gennemsnitligt 17% per år. Købte man i 1980 én Apple aktie til $22 ville man i dag have aktier for godt $5.150.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.