
Apples brugere i Danmark har nu mulighed for at få udvidet support, når de køber Apple-produkter. Apple har nemlig lanceret AppleCare+ i Danmark. AppleCare+ erstatter den normale AppleCare, som du måske kender, og som har været tilgængelig Danmark længe.
Den normale AppleCare er en ydelse, man kan tilkøbe til sit Apple-produkt. Den forlænger Apples begrænsede garanti og giver prioriteret adgang til teknisk support hele døgnet. Med AppleCare+ får man derudover ret til reparation af op til to skadehændelser om året som følge af uheld. For hver skadehændelse opkræves et mindre ekstragebyr afhængigt af hvad der skal laves. Eksempelvis koster udskiftningen af en skærm på iPhone 11 199 kroner i gebyr under Apple Care+.
AppleCare+ kan fås til Mac, iPhone, iPad, iPad, Apples skærme, iPod samt hovedtelefoner og skal købes samtidig med at du køber dit nye produkt eller seneste 60 dage efter. Prisen varierer alt efter hvilket produkt man vil have dækket. Apple Care+ til iPhone 11 koster 799 kroner.
AppleCare+ er altså et tilkøb, der giver ret til billige reparationer samt forlænget telefonsupport.
Læs mere hos Apple (link).
Scroll ned for at se kommentarer
Serviceinfo: De fleste forsikringsselskaber har en tillægsforsikring man kan tilkøbe til sin indboforsikring. De hedder typisk noget med elektronikdækning eller lign. En sådan koster ofte kun 400-500 kroner om året og dækker så al husstandens elektronik indtil enhederne er 4 år gamle. Typisk er der en selvrisiko per skade på omkring 1000 kr., men da f.eks. AppleCare+ på en iPhone 11 pro 256GB koster 2.299,- + 199 pr. skærmskift, vil en forsikring gennem ens eget selskab ofte være en bedre deal - især hvis familien har mere end én iPhone eller iPad
Jeg kan også byde ind med, at der ved iPhones (igennem Telenor) medfølger skærmforsikring uden merpris.
https://www.telenor.dk/shop/landingpage/mobiler-voice/skaermskift/
Jeg ved ikke, om der er andre teleoperatører som tilbyder noget tilsvarende. Men det er da værd at tage med :)