Efter lanceringen af de nye M1-baserede Macs, har Apples udviklingschefer givet en del interviews omkring mulighederne med de nye maskiner. Det meste er selvfølgelig ren marketing, men i Ars Technica faldt jeg over en interessant ting. Det er Apples softwarechef, Craig Federighi, der kommer med udtalelsen.

Federighi siger nemlig, at det er op til Microsaft, at få Windows lanceret til den nye M1-baserede Mac. På alle Intel-baserede Macs er det i dag muligt at installere Windows ud over macOS, hvilket mange gør brug af. Den mulighed er ikke tilstede på de nye M1-baserede Macs. Men ifølge Federighi er det altså ikke Apple, der har trukket i bremsen. Han fortæller at teknologi eksisterer, og at Macs fint kan håndtere Windows. Nu er det så bare op til Microsoft at få det klaret.

Apples M1-chip er baseret på det man kalder Arm-arkitektur. Apps skrevet til Intel-arkitektur, kan ikke afvikles under Arm-arkitektur. Derfor kan man ikke bare installere Windows på en M1-baseret Mac. Det vil ikke virke. Det interessante er, at Microsofts Surface-tablets også er baseret på Arm-arkitektur, og Windows findes i en udgave til disse. En Arm-baseret udgave af Windows, der burde kunne installeres på M1-baserede Macs, findes altså. Problemet er bare, at Microsoft holder denne udgave for sig selv, og ikke sælger den til slutbrugerne.

Man kan altså ikke købe en Arm-udgave af Windows selvom den findes, da Microsoft ikke vil sælge den. Men måske det ændrer sig nu, efterhånden som udbredelsen af M1-baserede Macs stiger, og markedet derfor bliver mere interessant. Selvfølgelig er der sikkert også nogle småting, der skal ændres og tilpasses, men i det store hele så findes Windows i en grydeklar udgave til den nye Macs.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.