Ifølge nye rygter, er Apple på vej med hele to nye hovedtelefoner i eget navn, Apple ejer som bekendt hovedtelefonproducenten Beats - der ofte lancere nye hovedtelefoner, og har en del forskellige i sortimentet - men indtil videre lægger Apple selv kun navn til to forskellige udgaver af in-ear-hovedtelefonerne AirPods. Det bliver der snart lavet om på.

De første nye hovedtelefoner, som Apple vil lancere, bliver af den såkaldte over-ear-type, det vil sige den klassiske af slagen med en bøjle hen over hovedet og store kopper der dækker hele øret. De skulle blive præsenteret når WWDC-konferencen går i gang i starten af juni. Prisen bliver omkring $350, hvilket er i samme prisleje som Beats Studio3. Apples kodeord for disse er B515, og der er fundet referencer til netop B515 i de første teater af iOS 14.

Til efteråret, formodentligt samtidig med lanceringen af nye iPhones, kommer nogle nye hovedtelefoner af in-ear-typen. Altså i samme stil som de nuværende AirPods. Det er formodentligt tale om de hovedtelefoner som tidligere på rygtebasis har været omtalt som "AirPods Pro‌ Lite". Navnet bliver dog nok snarere AirPods X. De skulle blive nogenlunde identiske med Beats X og derfor målrettet folk, der bruger dem under sport og træning. De kommer til at koste omkring $200. Kodenavnet for disse skulle være B517.

Lanceringen af disse to hovedtelefoner skulle være første skridt i Apples plan om helt at udfase Beats-brandet for herefter kun at sælge hovedtelefoner i eget navn. Dette kommer dog til at tage tid, men stille og roligt vil Apple begynde at lancere hovedtelefoner i eget navn svarende til hvad Beats tilbyder i dag.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.