Apple snart klar med HiFi-udgave af Apple Music
Apple er ved at være klar til at lancere en opgraderet HiFi-udgave af Apple Music. Altså en udgave med højere teknisk kvalitet i forhold til den nuværende. Præcis hvilken kvalitet Apple vil streame den nye HiFi-udgave med er uvist, men i den første betaudgave af iOS 14.6 optræder ord som "lossless audio", "high-quality stereo streaming" og "HiFi" i Apple Music-appen. Det fremgår også, at den nye mulighed måske kun bliver tilgængelig for brugere af visse af Apples AirPods såsom AirPods Pro og AirPods Max. Præcis som Apples rumlige lyd (Spatial Audio) i dag også kun er tilgængelig for visse af Apples egne enheder.
Med hensyn til prisen, så skulle den ikke blive anderledes end i dag. Der er altså ikke tale om et særligt abonnement, der sælges side om side med et standardabonnement, som eksempelvis Tidal gør det, og Spotify har planer om også at gøre det senere på året. Apple skulle i stedet bare opgradere kvaliteten af det eksisterende - for dem med de rette enheder, altså. Dette skal dog tages med forbehold, da Apple ikke officielt har udtalt om sagen.
Det forventes, at Apple lancerede det opgradere HiFi-abonnement inden for et par uger. Eller måske på WWDC-konferencen, der stater de 7. juni.