Apple satser mere på genbrug
Apple oplyser i en pressemeddelelse at de udvider deres bestræbelser på at øge genbruget af eksempelvis iPhones. Det sker blandt andet ved at firedoble antallet en genbrugstationer i USA, hvor Apples automatiske robot, Daisy, adskiller iPhones med henblik på genbrug.
Hver Daisy robot kan nu håndtere 15 forskellige iPhone-modeller og kan adskille 1,2 millioner iPhones pr. år. De forskellige metaller, der kommer ud af processen genbruges til at lave nye iPhones og andre Apple-enheder af. Eksempelvis bruges det aluminium der genindvindes til at lave MacBook Air af.
Apple har desuden åbnet et nyt forskningscenter, Material Recovery Lab, der skal udvikle nye metoder til at øge genbruget med.
I 2018 sørgede Apple for at 7,8 millioner Apple-enheder blev genbrugt, hvilket har sparet mere end 48.000 ton elektronikskrot fra at havne på lossepladsen.
Vil du vide mere om Apples miljøtiltag kan du læse mere i den netop udgive miljørapport for 2019: apple.com/environment