På et event afholdt d. 14. september har Apple løftet sløret får årets nye Apple Watch kaldet Apple Watch Series 7. Uret har ået nyt design med større skærm og tyndere ramme omkring skærmen. Det har også fået bedre holdbarhed og hurtigere opladning.

I denne artikel finder du alt du skal vide omApple Watch Series 7.

Nyt design og skærm

Den største forskel, på det nye Series 7 og de ældre udgaver af Apple Watch, er det nye design. Skærmen er blevet 20% større uden at urets fysiske mål har ændret sig ret meget. De to størrelser hedder nu 41 mm og 45 mm, hvor de før hed 40 mm og 44 mm.

Udvikling i skærmstørrelsen i Apple Watch. Series 3 til venstre, Series 6 i midten og Series 7 til højre.

Apple Watch Series 7 kommer i fem nye farver i aluminium. Derudover fås det også i de eksisterende farver i rustfrit stål og titanium.

Urkassen har fået blødere og mere afrundede hjørner, og skærmen har en unik kant med lysbrydning, der gør at indholdet på skærmen står skarpere ude langs kantens krumning.

Selve skærmpanelet bliver nu produceret med en ny lamineringsteknik, der gør den tyndere. Det betyder at indholdet står skarpere og tættere på overfladen, hvilket giver en større betragningsvinkel.

Skærmen vil i standby-tilstand være 70% mere lysstærk end tidligere.

Kompatibelt med eksisterende urremme

Selvom Apple altså har ændret størrelsen og gjort uret 1 mm større end tidligere, er det stadig kompatibelt med alle ældre urremme.

Den nye størrelse 41 mm kan bruges sammen med remme til 40 mm og 38 mm. Den nye størrelse 45 mm kan bruges sammen med remme i størrelsen 42 mm og 44 mm.

Mere holdbart

Apple Watch Series 7‌ er som det første IP6X-certificeeret, hvilket betyder, at det har bedre modstandsdygtighed i forhold til støv. Det er også WR50-certificeret i forhold til vandtæthed.

Ny hurtigopladning

Apple har opgraderet den trådløse ladearkitektur og opgraderet den medfølgende magnetiske oplader til USB-C. Det betyder 33% hurtigere opladning sammenlignet med tidligere modeller. Det er specielt relevant for dem, der benytter Apple Watch til søvnmonitorering.

Nyt interface med nye kursiver

Da Apple Watch Series 7 som sagt har en skærm der er 20% større, har Apple opdateret watchOS's brugergrænseflade for at drage fordel af dette. Der er altså ikke bare tale om at den eksisterende grænseflade er gjort større. Apple har valgt at inkludere flere elementer på skærmen.

Blandt andet er der et nyt fuldt tastatur og tre helt nye urskiver, der kun fås til Series 7 samt en ny urskive eksklusiv til Nike-modellen.

Apple Watch Series 7 får fuldt tastatur.

Pris og tilgængelighed

Apple Watch Series 7 kommer til salg i løbet af efteråret. Prisen starter ved 3.299 kroner for størrelse 41 mm.

Læs mere m Apple Watch Series 7 hos Apple (link).

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.