Apple har lanceret en web-baseret adgang til Apple Music. Det vil sige at brugere af Apples musiktjeneste nu kan logge ind på en hjemmeside fra en hvilken som helst computer og få adgang til Apple Music komplet med personlige spillelister, anbefalinger etc.

Apple Music-hjemmesiden er identisk med Apple Music-appen til Mac, dog med den undtagelse at man i øjeblikket ikke kan tilmelde sig via web. Her skal man først forbi appen til iOS, Android eller Mac.

Den helt store fidus i en web-baseret afspiller er at en er tilgængelig fra alle enheder, der ikke tidligere har haft en dedikeret app. Det gælder Windows-platformen såvel som Linux og enheder med ChromeOS.

Selvom ale brugere har adgang til Apple Music via web nu, er den nye web-afspiller i første omgang at betragte som en betatest. Det vil sige at Apple vil indsamle folks erfaringer og forbeholder sig ret til at ændre på tingene.

Du finder tjenesten her: beta.music.apple.com.

Scroll ned for at se kommentarer