Apple lukker for at installere iOS-apps på Mac uden om App Store
En af nyskabelserne - ved at Apple er skiftet fra Intel til deres egenudviklere M1-chip i de nye MacBooks - er, at man nu kan installere iOS-apps på sin Mac. M1-chippen er nemlig baseret på samme chiparkitektur, som de A-chips der sidder i iPhonen og iPaden. Via Mac App Store kan man derfor nu installere iOS-apps på sin Mac. Hvis udvikleren af appen altså har sagt god for det vel at mærke. Udviklerne vælger nemlig selv, om de vil have at deres iOS-apps bliver tilgængelig i Mac App Store også. Det gør de fleste heldigvis, men flere væsentlige udviklere har fravalgt det. Det kan der være mange og rimelige grunde til. Netflix tog Instagram er eksempler på apps, hvor udvikleren har lukket for muligheden.
Indtil nu har man dog kunnet omgå dette fravalg fra udviklernes side, ved at installere iOS-apps på sin Mac uden om App Store. Man har simpelthen bare via tredjepartsapps som Apple Configurator 2 kunnet overføre appen fra sin iPhone til sin Mac uden om App Store. Det kan man ikke længere.
Apple har nu lukket for muligheden for denne installering af iOS-apps på en Mac uden om App Store. Forsøger man alligevel, får man en fejlmelding. De apps man allerede har installeret eller downloadet via denne metode, vil blive ved med at virke. Det er kun nye apps, hvor spæringen træder i kraft.