Apple lancerer ny iPhone SE 2022
Apple har lanceret en ny opgraderet udgave af den klassiske iPhone SE. I forhold til forgængeren har den fået A15 Bionic-chip, 5G-understøttelse, bedre batteritid, forbedret holdbarhed og et nyt kamerasystem.
Designet er det vi kender, og den nye iPhone SE har derfor stadig hjem-knap og Touch ID. Den fås i tre farver, som Apple kalder midnat, stjerneskær og rød.
iPhone SE har et helt nyt kamerasystem med power fra A15 Bionic-chippen. Det omfatter et 12 MP vidvinkelkamera med en blændeåbning på ƒ/1,8. Det korte af det lange er, at man nu kan tage betydeligt bedre billeder end tidligere, blandt andet takket være en masse nye og automatiske billedfunktioner.
A15 Bionic
Apples specialudviklede A15 Bionic-chip leverer den power, der giver iPhone brancheførende ydeevne og banebrydende funktioner. Den ultrahurtige A15 Bionic-chip, som blev lanceret med iPhone 13, kommer nu også til iPhone SE og gør næsten alle dele af brugeroplevelsen endnu bedre, fra hurtig åbning af apps til nem håndtering af krævende opgaver. iPhone SE er op til 1,8 gange hurtigere end iPhone 8 og endda endnu hurtigere sammenlignet med ældre modeller.
A15 Bionic benytter den seneste generations batterikemi og den tætte integration med iOS 15 til at give iPhone SE bedre batteritid. Selv med sin kompakte formfaktor og nye teknologier som 5G har iPhone SE længere batteritid end den forrige generation og ældre 4,7" iPhone-modeller. iPhone SE er kompatibel med Qi-opladere til trådløs opladning og understøtter hurtig opladning.
Priser og tilgængelighed
iPhone SE fås i modeller med 64 GB, 128 GB og 256 GB, og kan forudbestilles fra og med fredag den 11. marts (link). Priserne starter ved 3.999 kroner.