
Apple har præsenteret en ny iPad Pro. Den er udstyret med en ultra hurtig A12Z Bionic-chip, som gør den hurtigere og mere kraftfuld end de fleste bærbare Windows-PC’er.
Den nye iPad Pro har også fået et 10 megapixel ultravidvinkelkamera, der kan zoome dobbelt så lagt ud som tidligere, samt en LiDAR-scanner med avanceret dybderegistrering.
LiDAR-scanneren måler afstanden til objekter i omgivelserne op til 5 meter væk, virker både indendørs og udendørs. Det giver en mere præcis placering i augmentet reallity-apps samt forbedrede målinger.
Sammen med lanceringen frigiver Apple iPadOS 13.4 med understøttelse af pegefelt. Frem for blot at kopiere oplevelsen fra macOS er understøttelsen af pegefelt blevet fuldstændigt nytænkt i forhold til iPad. Når brugerne bevæger deres fingre hen over pegefeltet, ændrer cursoren sig helt intuitivt for at fremhæve elementer på brugerfladen. Multi-Touch-bevægelser på pegefeltet gør det nemt og hurtigt at navigere i hele systemet uden nogensinde at skulle løfte hånden. Funktionen virker på alle iPads med iPadOS 13.4.
For at komplementere oplevelsen har Apple lanceret et nyt Magic Keyboard til iPad Pro med baggrundsbelyst tastatur og pegefel. Dette kan købes fra maj.
Priser og tilgængelighed
Den nye iPad Pro kan bestilles fra og med i dag på Apples hjemmeside (link) og fås i butikkerne fra slutningen af næste uge.
Den kommer med to skærmstørrelser (11" og 12,9") og fås i sølv og space grey. Basiskonfigurationen er på 128 GB, men den kan også fås med 256 GB, 512 GB og 1 TB.
Priserne starer ved 6.999 kroner for 11" Wi-Fi-modellen.
Scroll ned for at se kommentarer
Kan man bruge det nye tastatur der kommer
Til maj, på min nuværende ipad Pro 11” - som jeg købte for et år siden?
Er det samme dimensioner
Jeg er lidt interesseret i evt. bedre lyd, da jeg bruger Ipad´en meget som radio m.v. men her en der hvis ikke sket de store forbedringer, nogen der ved noget det?
@Morten
Her er hvad Apple har skrevet til mig relateret til lyd:
"iPad Pro har nu fem mikrofoner i studiekvalitet til optagelse af den reneste lyd og de mest stille detaljer, og med fire højttalere giver den en altomsluttende lydoplevelse, som automatisk tilpasser sig enhver retning, uanset hvordan den holdes. Kombinationen af professionelle kameraer, professionel lyd og den store skærm gør iPad Pro til et alsidigt mobilt studie til professionelle brugere, der arbejder film, video, podcasts eller andet kreativt indhold."
@xenoh
Det nye tastatur passer også til de to iPad Pro'er fra 2018: https://onx.dk/nyheder/apples-nye-magic-keyboard-med-pegefelt-passer-ogsaa-til-ipad-pro-fra-2018/
@Martin
Tak for info, men spørgsmålet er om der er den store forskel fra 2018 modellen? Det krible altid for at få det nyeste, men spørgsmålet er om jeg vil få ret meget mere der for pengene, F.eks kunne jeg godt bruge lidt mere bas, men sådan er det jo altid med de små højtalere.
@Morten
Stor, tror jeg ikke forskellen er. Personligt ville jeg ikke skifte bare for det, hvis du har 2018-modellen.