Den nye Apple TV 4K er blevet opgraderet med en hurtigere A12 Bionic-systemchip, der giver mulighed for bedre videoydelse. Blandt andet understøttes nu HDR og Dolby Vision med en framerate på 60 billeder i sekundet (fps). Det giver roligere animationer og bevægelser i eksempelvis sportsundsendelser. Apple oplyser at de samarbejder med indholdsleverandører for at begynde at streame indhold i 60 fps.

Blandt de andre forbedringer er understøttelse af Wi-Fi 6 og HDMI 2.1. Wi-Fi 6 er den nyeste og hurtigste Wi-Fi-standard, der blandt andet giver højere hastigheder, større kapacitet og lavere svartider, mens HDMI 2.1 tillader hurtigere dataoverførsel. En anden ny ting er Thread-understøttelse. Thread er en ny netværksteknologi, der sikrer bedre forbindelse til andre enheder. Apples HomePod mini, var det første Apple-produkt med Thread-understøttelse.

En sidste interessant feature er, at man nu kan bruge en iPhone til at forbedre TV'ets billedkvalitet med. Man holder sin iPhone op til TV'et, og Apple TV snakker så sammen med iPhones lysmåler og sammenligner TV'ers farvebalance med den standard, der er specificeret i Apple TV. Herefter justerer Apple TV selv billedkvaliteten, så den bliver optimale og tillpasset lige præcis ens eget TV uden at man behøver gå ind i TV'ets billedindstillinger. Funktionen kommer også til ældre Apple TV'ermed lanceringen af tvOS 14.5 i næste uge.

Ny controller

Den nye Apple TV-controller.

Den klart største ændring ved den nye Apple TV er, at controlleren er blevet redesignet fra grunden. Vigtigt af alt er den nu asymmetrisk, så man ikke længere kommer til at vende den forkert. Derudover har den fået et touch-kompatibelt klikhjul/klikfelt, der giver en mere præcis betjening. Controllerens power-knap kan indstilles til også at slukke og tænde ens TV, så man kun behøver en controller i sit setup.

Controlleren er nu lavet i aluminium og har fået en lidt anden størrelse, der skulle ligge bedre i hånden. Den oplades stadig med et Lightning-kabel.

Den nye controller kommer med både Apple TV 4K og Apple TV HD, og kan også købes separat til brug med ens eksistereden Apple TV 4K eller HD.

Pris og tilgængelighed

Den nye Apple TV 4K kan bestilles fra 30. april med levering i anden halvdel af maj. Prisen er 1.499 kroner for 32GB og 1.699 kroner for 64GB.

Apple TV HD med den nye controller koster 1.299 kroner.

Den nye controller kan købes separat for 499 kroner til ens eksisterende Apple TV. Denne kan ligeledes bestilles fra 30. april.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.