Apple har lanceret en ny MagSafe-kompatibel batteripakke. Den er passer til alle fire modeller i iPhone 12-serien: iPhone 12, iPhone 12 mini, iPhone 12 Pro og iPhone 12 Pro Max.

Af Apples danske hjemmeside fremgår det ikke af beskrivelsen, hvor stor kapacitet batteripakken har, til trods for at det ellers er en ret væsentligt oplysning. På et af produktbillederne kan man dog se, at den har en kapacitet på 1.450 mAh. Det betyder, særligt med trådløs opladnings energispild in mente, at den kun med nød og næppe vil kunne oplade iPhone 12 en enkelt gang. I praksis vil batteripakken kun kunne oplade ens iPhone delvist, hvis den er helt løbet tør. Ladeeffekten er Qi-standard nemlig 5W.

Batteripakken og iPhonen kan oplades samtidig. Enten med kabel fra strømforsyning til batteripakken (der har Lightning-port), der så sender energien videre til iPhonen, eller med kabel fra strømforsyning til iPhone. Det vil sige, at iPhonen kan fungere som trådløs oplader for batteripakken. Det kan for eksempel være relevant, hvis ens iPhone er forbundet til CarPlay, og man ønsker at lade batteripakken op samtidig.

Der er indbygget en sikkerhedsmekanisme, der afbryder opladningen ved 80%, hvis iPhonen bliver for varm under opladning. Så bliv ikke overrasket, hvis batteripakken kun oplader din iPhone til 80%. Så snart iPhonen er kølet tilstrækkeligt af, bliver opladningen genoptaget. Dette for at undgå unødigt slid på batteriet.

Prisen for MagSafe Battery Pack er med 849 kroner i den dyrere ende sammenlignet med konkurrerende produkter.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.