I Grækenland er muligheden for at føre penge ud af landet via internationale kortbetalinger lukket. Det gør at grækerne ikke kan købe indhold i iTunes Store eller App Store. Værre endnu er det, at abonnement på tjenester som iCloud, der skal betales hver måned, ikke kan blive fornyet. Ifølge Apple betingelser er manglende betaling lig med en opsigelse af abonnementet, hvorfor man ryger tilbage til de 5GB man får gratis.

Det skal ikke meget til at vide, at det kan gå helt galt for folk. Billeder og andre dokumenter, der forsvinder med et slag, selvom man har penge til betalingen.

Apple har i situationen dog meddelt, at de har forlænget alle græske iCloud-abonnementer med 30 dage uden omkostninger for kunden. Det giver om ikke andet en måneds tid til at finde en anden løsning, som at hente sine data ned fra Apples server, hvis blokeringen af udenlandske betalinger ikke er ophævet forinden.

En mulighed er, at købe iTunes gavekort i de græske butikker, og benytte dem til at betale for iCloud-abonnementet med. Det kan godt lade sig gøre.

Går turen til Grækenland, så besøg vores rejseguide til de tre græske kyklade-øer Serifos, Milos og Sifnos.

Scroll ned for at se kommentarer

I samarbejde med PriceRunner