Apple har frigivet en firmware-opdatering til AirPods og AirPods Pro
Apple har frigivet en firmwareopdatering til 3. generation AirPods samt AirPods Pro. Opdateringen har versionsnumrene 4B66 og 4A402, men det er også det eneste, jeg ved om opdateringen. Apple har nemlig ikke udsendt versionsnoter eller anden information om hvad opdateringen indeholder. Man må derfor formode, at der "bare" er tale om rettelser af fejl, optimeringer af ydelsen eller andre forbedringer af eksisterende funktioner.
Den eksisterende firmware-version i AirPods 3 er 4B61, mens den i AirPods Pro er 4A400.
Du kan tjekke hvilken version du har i appen Indstillinger under Generelt > Om > AirPods.
Dine AirPods opdaterer sig selv (på et tidspunkt), når de ligger i opladeetuiet, der er tilsluttet en strømkilde, og når de samtidig er forbundet til din iPhone. Man kan ikke selv sætte opdatering i gang, men må bare afvente, at det sker af sig selv.