Apple er klar med tvOS 15 til Apple TV 4K og the ‌Apple TV‌ HD. Opdateringen er, som sædvanlig når det handler om tvOS, ikke særlig omfangsrig. Der er nogle mindre nyheder hist og her, men mest af alt er vi nede i småtingsafdelingen.

Den mest synlige nyhed er en ny sektion i Apple TV-appen med indhold, som andre har anbefalet. Man kan også selv anbefale indhold til familiemedlemmer etc. Den nye funktion kaldet SharePlay, hvor man ikke bare kunne anbefale men se indhold sammen med andre brugere, er udskudt på ubestemt tid.

Derudover er der kommet understøttelse af Apples rumlige lyd, der giver en slags surround sound, på tilsluttede AirPods Pro og AirPods Max. Det virker som udgangspunkt med videolydkilder med 5.1, 7.1 og Dolby Atmos. Der er også mulighed for en kunstig opskalering af stereolyd. Det virker ikke med lyd i spil.

Bruger du HomeKit-kameraer er det nu blevet muligt at se flere kameraer på samme tid.

Har du slået automatisk opdatering til på dit Apple TV, sker opdateringen selvsagt helt af sig selv. Hvis ikke skal du gå ind i Indstillinger og vælge System > Softwareopdatering.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.