Apple har netop udsendt tvOS 14.3, der er den fjerde opdatering til tvOS 14, der blev lanceret i september med flere nyheder såsom billede-i-billede-funktion og flere Homekit-forbedringer.

tvOS 14.3 byder ifølge Apple kun på én regulær nyhed, nemlig understøttelse af Apples nye fitness-tjeneste, Apple Fitness+. Det sker i form af en ny app, der dukker på på hjemmeskærmen efter opdateringen. Da Apple Fitness+ i første omgang ikke bliver tilgængelig i Danmark, er det dog ikke noget, vi vil kunne se eller benytte os af.

Derudover er der en række uspecificerede fejlrettelser og optimeringer. Hvad der præcist bliver rettet står dog hen i det uvisse, da Apple ikke frigiver versionsnoter til disse mindre tvOS-opdateringer. Apple oplyser bare, at opdateringen byder på "generelle ydelses- og stabilitetsforbedringer".

Sådan opdaterer du Apple TV

Har du automatisk opdateringer slået til på din Apple TV, hvilket kan anbefales, skal du ikke gøre yderligere. Ellers kan du manuelt installere opdateringen via appen Indstillinger på Apple TV. Her skal du vælge System > Softwareopdatering.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.