Apple-event i næste uge - nye MacBook Pro'er forventes
Apple oplyser, at de afholder et event på mandag den 18. oktober under overskriften "Unleashed". Der bliver igen tale om et rent online event - altså uden tilskuere.
Apple afslører som sædvanlig ikke selv noget om hvad eventet handler om, men skal man tro rygterne, vil det dreje sig om nye MacBooks. Nærmere bestemt skulle der komme to MacBook Pro'er på 14 henholdsvis 16 tommer samt den endelige frigivelse af macOS Monterey.
De to nye MacBook Pro'er forventes at gøre op med mange af de tiltag, som Apple ellers introducerede med 2016-udgaven af MacBook Pro. En tilbagevending til det der fungerer, og det som brugerne rent faktisk har brug for. Der er tale om et nyt og tyndere design samt større skærme med højere opløsning. svarende til 2x Retina. De vil få en kraftigere M1X-systemchip, minimum 16GB RAM og MagSafe-opladerport. Det bliver også et farvel til Touch Bar, som bliver erstattet med de normale funktionstaster.
Det forventes også, at Apple præsenterer 3. generation AirPods, der kommer til at minde mere om AirPods Pro.
Apple streamer eventet live på deres egen hjemmeside samt YouTube. Det starter klokken 19 dansk tid,