Den kommende iPhone 13 får op til 1TB lagerplads, og alle modeller får LiDAR-scanner. Det mener analytikeren Daniel Ives fra Wedbush.

1TB lagerplads er det dobbelt af den maksimale mængde lagerplads i iPhone 12. iPad Pro til gengæld allerede fås med 1TB og 2TB lagerplads. Det er særligt folk der gemmer deres billeder i Apples nye ProRaw-format, der har brug for meget lagerplads. De fylder nemlig typisk 10-12 gange mere end normale billeder gemt i JPEG- eller HEIF-formatet. Det bliver formodentligt kun nogle af iPhone 13-modellerne, der vil kunne fås med 1TB.

Ives mener også, at alle iPhone 13-modeller vil få LiDAR-scanner. For iPhone 12's vedkommende er det kun Pro-modellerne, der har LiDAR. Nogle af Apples iPads har også LiDAR. LiDAR er en teknologi, der kan bruges til at scanne omgivelserne og måle afstande. Det kan bruges til mere præcis autofokus ved fotografering, samt i augmentet reality-sammenhænge. I øjeblikket er der dog typisk ikke det helt store at bruge en LiDAR-scanner til.

Analytikere som Daniel Ives får typisk deres informationer fra forskellige producenter af komponenter i Asien. Det er oplysninger om ordrestørrelser etc. Ud fra denne information prøver analytikerne så at regne baglæns for at kunne sige noget om Apples planer. Hvis de eksempelvis finder ud af, at en given producent skal levere 10 millioner komponenter til en LiDAR-scanner i 3. kvartal, så konkluderer de måske, at det er fordi den komme i alle iPhones etc. Analytikernes forudsigelse skal derfor tages med forbehold, da de selvfølgelig kan gætte forkert.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.