Det er ingen hemmelighed, at Google betaler Apple kassen for at være standardsøgemaskine i Safari og dermed blive Apples brugeres foretrukne søgemaskine. Bryder man sig ikke om Google, kan man selv ændre på dette, men langt de fleste beholder nok den søgemaskine, som Apple har udstillet som standard. Derfor er Google, og deres konkurrenter, ekstremt interesseret i at være Apples foretrukne valg. Men hvis man tror, at Apple her gør en vennetjeneste, eller vælger hvad der er i kundernes største interesse, så tager man grundfugt fejl. Der er tale om big business. Endda big på en skala, som nærmest er ufattelig.

Sidst jeg skrev om emnet var i 2016, hvor prisen for at være Apples valg, var omkring en milliard dollars årligt. I dag rækker det budget ikke engang til en måned længere. Finansanalytikeren Toni Sacconaghi fra Bernstein estimerer at Google har måtte slippe omkring $15 milliarder for at bevare status quo som Apples foretrukne valg. Næste år forventes det at beløbet stiger til $18-20 milliarder. Sacconaghi baserer sine estimater på Apples offentlige regnskaber og analyser at Googles generelle trafikpriser.

Svarer til hele Novo Nordisk forretning

$20 milliarder svarer til 125 milliarder danske kroner. Der er kun to danske selskaber, der har en årsomsætning på dette niveau. Novo Nordisk når kun lige op omkring dette med 122 milliarder, mens Maersk ligger på det dobbelte. Google betaler altså Apple, hvad der svarer til hele Novo Nordisks årsomsætning for at være standardsøgemaskine i Safari i et enkelt år.

Så kan man jo selv tænke over, i hvor høj grad Apple egentlig mener det, når de bruger PR-krudt på at differentiere sig fra netop selvskaber som Google, når det handler om kundernes ret privatliv på nettet. Uanset hvad er resultatet under alle omstændigheder, at de søgeresultatet vi ser i Safari, er påvirket af, hvem der betaler Apple mest for ulejligheden.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.