
Japan bliver ofte fremhævet som eksemplet på at specifikationer vinder over brugervenlighed når det handler om mobiltelefoner. Teorien er, at er en mobiltelefon ikke helt fremme i skoen hvad angår det rent tekniske falder den igennem og bliver en fiasko. Japaner skulle være så teknisk fokuserede, at alt andet er ligegyldigt.
Apples strategi, med at vælge og fravælge funktioner, ud fra devisen om hellere 5 funktioner man rent faktisk bruge end 100 man ikke bruger, har derfor ikke en chance i Japan. Det hævder analytikerne i hvert fald. Det bedste eksempel er fra wired.com, hvor en artikel tidligere i år under navnet "Why the Japanese Hate the iPhone", kom med en sønderlemmende kritik af iPhonen i forhold til det japanske marked. Artiklen resulterede dog selv i voldsom kritik i en sådan grad, at den blev omskrevet flere gange. Det var så grelt, at wireds redaktør følte sig nødsaget til at skrive en tilføjelse til artiklen, hvori har forsøger at argumentere for journalistens synspunkter, denne tilføjelse er nærmest længere en selve artiklen. Han fastholder dog artiklens konklusion om at iPhonen ikke har en chance på det japanske marked.
Det samme gør brugerne her på iPhoneguide. Jeg har plukket et par citater fra kommentarerne - ikke for at hænge nogen ud, men for at vise at det er en udbredt opfattelse også her i Danmark:
- "Det er netop årsagen til at iPhonen aldrig har hittet i Japan. Her har de fleste smartphones indbygget en RFID chip hvorved den fungerer som betalingskort."
- "Ja men det er typisk for japan. De er altid og vil nok altid være et par skridt foran os andre."
- "Er det ikke netop bare hardware forskelle? Altså Apple halter stadig efter i Japan og Kina, fordi de ikke følger nationale uskrevne standarder."
På et tidspunkt var der historier fremme om, at Japanerne ligefrem kunne få gratis iPhones, fordi den var floppet så meget at teleselskaberne ikke kunne komme af med dem. Det havde selvfølgelig intet på sig, da man stadig bandt sig for 24 måneder og altså endte med at betale det samme i sidste ende.
Hvorom alting er, viser det sig nu, at japanerne måske ikke er så forskellige fra os andre alligevel. I hvert fald er iPhonen 3GS 32GB den mest solgte mobiltelefon i Japan i juli måned. En ældre artikel på wired.com fortæller da også, at selv japanerne mener, at deres telefoner er blevet for komplekse at bruge.
Dette er selvfølgelig lige vand på min egen mølle, i det jeg altid har ment, at iPhones styrke var fravalget af funktioner til fordel for en genial brugerflade der gør, at de funktioner der er inkluderet bliver brugt og ikke bare er der for at være der. Det mener jeg grundlæggende at mange teleanalytikere (ingen nævnt ingen glemt) har taget alvorligt fejl af, da de udråbte iPhonen til en fiasko. Blandt andet illustreret ved at iPhonen er den mest brugte kameramobil på flickr og den mest brugte mobil på YouTube, til trods for at den teknisk set har dårligere specifikationer end andre mobiler.
Men hvad siger læserne? Deltag i Ugens debat: Er specifikationer og mange funktioner vigtige end funktionalitet? Hvad går du efter når du vælger mobiltelefon?
Husk at holde en god tone i debatten. Lad være med at skrive noget, du ikke ville have sagt, hvis debatten foregik ansigt til ansigt. Debatten er ligesom alle andre tråde her på iPhoneguide modereret, og indlæg der enten ikke overholder almindelig sund fornuft i tonen, eller på anden måde anses for irrelevante slettes uden yderligere advarsel.
Scroll ned for at se kommentarer
Personligt har jeg altid valgt mine telefoner ud fra brugervenligheden og specifike funktioner samt selve designet på telefonen frem for hvad den rent teknisk er i stand til at kunne klare.
Af mine seneste telefoner - før min første iPhone - kan nævnes nokias "håndværker" model som jeg dengang udelukkende valgte fordi jeg var på Grønland og havde brug for en telefon som var god til at modstå vand (sne) kulde oganden hårdfør natur.
Min telefon før denne var nokias (ja, jeg er gammel Nokia tilbeder) "forretnings telefon", den sølvfarvet, som man kunne slå ud og derved få fuld tastetur. Denne telefon blev valgt fordi jeg studerede og tænkte at det var hurtigere og nemmere at indtaste data på et fuld tastetur.
Ud over disse telefoner, har mine valg på telefon mest af alt handlet om designet af selve telefonen, da de jp i bund og grund alle kan det samme. (ringe og skrive)
det er egentlig først efter at jeg er skiftet til iPhone, at det med at skrive beskeder og ringe stortset er det som jeg benytter mindst på min telefon, da der er så mange andre praktiske ting jeg kan bruge den til.
Altid brugervenlighed/funktionalitet frem for alle de uduelige specifikationer, det er derfor jeg har en iPhone :) den kan måske ikke helt så meget som konkurrenterne, men det den kan, kan den til gengæld også :) gotta luv it
Jeg har ikke noget imod flere funktioner, de skal bare ikke tilføjes før de er helt færdigpolerede og anvendelige - og det er lige præcis den strategi Apple kører med iPhone... :-)
http://www.engadget.com/2009/08/17/plucky-little-iphone-3gs-counfounds-expectations-tops-japanese/
Jeg har altid valgt hardwere frem for brugervenlighed, indtil jeg fik en iphone for lidt over et år siden. Det ændrede virklig mit syn på hvordan et 12 megapixel kamera, ikke gør telefonen brugervnlig. Så jeg har lært end del;)
Det er sgu spøjst med de japanere.. Find og hør podcast fra Harddisken fra P1 (fra en gang i juli). Heri taler de netop om japanerne og telefoner, og appstores..
Her et lille resume (frit efter min hukommelse)
Derovre har de nogle andre måder at gøre tingene på;De her et utroligt godt net, som er udbygget til 4G, dvs. de er teknologisk foran (surprise, surprise) og godt igang med at udforske de muligheder det giver for smartphones. MEN. Det hele foregår anderledes derovre;
Teleudbyderne bestemmer hvordan telefonerne skal være. De bestiller/forlanger/tilbyder producenterne at de kan få lov til at lave en unik telefon, som forhandles med eneret hos den. Telefonen er en standardmodel krydret med f.eks. en fingreaftrykslæser. Teleudbyderen garanterer så producenten at det bliver den eneste telefon med fingreaftrykslæser, som den teleudbyder vil forhandle. -Og sådan gør de hele vejen rundt hos producenterne. Det er også grunden til at Nokia f.eks. ikke er store i Japan, for de er ikke med på det nummer -og så vil teleudbyderne ikke lege med dem.
Men det er jo tankevækkende at selvom japanerne er teknologisk foran os andre, så ser man ikke en strøm af mobiltelefoner fra japen til resten af verden, og det er et fænomen som japanerne kalder "Galapagos-syndromet"; De har specialiseret sig så meget ude på øen, at de er uinteressante for alt inde fra fastlandet. (Et suværent udtryk, efter min mening)
Og det kan man jo binde meget godt sammen med dit mantra, Martin; Lav noget som mange folk bruger istedet for noget som få folk bruger. Får japanerne mulighederne for at få iPhone, er jeg sikker på at de vil tage den til sig, men spørgsmålet er i hvor høj grad teleselskaberne lader dem få mulighederne...?
Det er sjovt som du skriver det nu da denne nyhed er kommet på den svenske macworld.
Budskabet skulle være til at forstå men for dem som bare ikke kan svensk er det at de har accepteret iPhonen og at den sælger godt. Dette blandt andet pga. at så stor en del af befolkningen bruger itunes
hov skal jeg lige linke http://macworld.idg.se/2.1038/1.241632/japaner-byter-asikt-om-iphone
Benjamin det er jo nøjagtig hvad der også står i mit link som er på engelsk.
Personligt kan jeg kun sige at jeg "forbander" iPhonens brugervenlighed. Min datter på 5 år og min dreng på 2,5 overtager min iPhone så snart de ser muligheden. De spiller og hører podcast og der er helt fint. Men tilbage til brugervenligheden. Apple har virkelig ramt plet. Der er klart bedst med brugervenlighed frem for funktioner. Tænk at en 2,5 årig uden instruktion bare sætter sig ned og intuitivt gør som forventet efter blot at have kigget far over skulderen en enkelt gang. Problemet er nu at sønnike ønsker sig en iPod Touch (faktisk en iPhone) til sin 3 års fødselsdag. Og han er ikke tilfreds med vores gamle iPod Touch da den ikke har indbygget højtaler.
Føj Apple hvordan kan I gøre den slags - lokke små børn ud i den slags uføre !
:-) :-) :-) :-) :-) :-)
@MikkelFalkenberg
Helt enig. Mine børn er også allerede røget på Apple-vognen. De har fået en iPod touch ifm. en rejse vi skulle ud på og det er uhyggeligt så nemt de finder rundt, uden at kunne læse noget. Mange andre telefoner kan ikke engang almindelige voksne finde ud af at bruge.
iPhonen er også blevet en populær pensionist telefon. Jeg hører at det skyldes 2 ting. Telefon tastaturet der er til at betjene og den ikke virker som en utilnærmelig teknologisk dims. Ud over det, så er der altid en app der har med deres interesser at gøre. Der er sikkert mange andre årsager, men i bund og grund så er det jo et spørgsmål om brugervenlighed.
@Martin
Ja, det er en plage, men hvad kan man gøre :-)
Vi har faktisk bestilt en iPod Touch til ungerne. Er ved at gøre den klar med yndlingsfilmene, musik og spil. Det eneste der mangler i iPhone OS er at man kan sætte brugere op og slette de indbyggede apps.
@ martin og Mikkel falkenberg
jeg blev nød til at locke startscreen til min phone da min 12 måneder gammel dreng gik bananas med min iphone :-) han var ikke tilfreds med hvordan jeg havde arrangeret mine programmer .. har en lille app som hedder drummeister lite som han spiller trommer på :-) .. jaja apple er næste som det narkohandler som holder til i næreheden af skolerne :)