Ud over at være et praktisk arbejdsredskab eller en gadget der kan slå et par timer ihjel, er iPhonen er blevet en dims man tager frem i sociale sammenhænge, hvis man er lidt nervøs. I stedet for stå og stirre dumt ud i luften, er der en vis sikkerhed i at lukke sig om sig selv og sin telefon. Det er bare ikke særligt fedt for stemningen til et selskab, da det hurtigt breder sig. Men hvem skal starte med at lægge telefonen væk? Kun hvis tilstrækkeligt mange er med på det, giver det mening.

Jeg vil derfor opfordre til, at man slukker telefonen (helt), når man skal være social. At vi alle arbejder henimod, at det forventes at folk er tilstede, fremfor har opmærksomheden på Facebook eller hvad de nu er der trækker. Ingen tager skade af et teknologisk frirum i de par timer en komsammen varer.

Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, og derfor mener jeg at man skal indføre nogle firkantede regler. Man kan selvfølgelig aftale eller bede folk om at slukke for deres telefon, men man kan også lave et lille nummer ud af dem. Her er to ting, jeg har hørt folk praktisere med succes.

Har man gæster i hjemmet, kan man have en lille kurv klar i entreen, som man beder sine gæster lægge deres telefon i, når de ankommer. Fortæl dem samtidig kort, meningen med galskaben. Giv dem evt. en velkomstsdrik eller en lille snack i bytte. De fleste vil sagtens kunne se fornuften i det.

Er man ude kan man tage den et skridt videre. I stedet for at medbringe en kurv, aftaler man bare at alle lægger telefonen midt på bordet. Den første der langer ud efter sin telefon betaler gildet. Alene det, at man bringer emnet på banen og foreslår dette, vil sætte debatten og tankerne igang. Det handler jo i virkeligheden bare om at bevidstgøre folk om, at når man er sammen med andre mennesker, skal opmærksomheden ikke ligge på Facebook, Instagram eller seneste nyt om de kendte.

Skriv gerne, hvis du har konkrete forslag til, hvordan vi kan skabe disse teknologiske frirum. Eller hvis du slet ikke er enig i, at det er et problem. Lad os få en god debat om det.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.