iNavX er en marin navigationsapp til iPaden. Altså en app der er beregnet til at erstatte en kortplotter. Præcis som vi kender det fra biler, hvor apps i stor udstrækning har erstattet dedikerede navigationsenheder.

iNavX udmærker sig ved at understøtte både raster- og vektor-bacerede kort fra flere forskellige udbydere. iNavX er den eneste af de navigationsapps jeg har prøvet, der gør det. Man binder sig altså ikke til en bestemt type kort fra én producent. Til gengæld skal man købe sine kort gennem appen. Man kan ikke bruge kort man allerede har anskaffe sig på anden vis. Dette er dog ret standard for denne type apps, at de kun virker med kort købt i appen. Typisk køber man kortene med en licens der gælder et år og som dækker opdateringer. Når året er gået kan man beholde kortene, men kan ikke få dem opdateret.

Som sagt understøttes forskellige korttyper, men heldigvis fungerer ens waypoints på tværs af dette. Man kan altså godt planlægge en rute i et kort, og sejle efter et andet kort. Foretrækker man rasterkort skal man være opmærksom på at de ikke er syet sammen så man kan panorere mellem dem. Man skal manuelt skifte mellem kort, hvilket er noget irriterende. Til gengæld byder de på en god opløsning så man kan zoome tilpas langt ind. Med vektorkort er dette i sagens natur slet ikke et problem. Om man foretrækker det ene eller det andet er selvfølgelig en smagssag. I begge tilfælde er der gode muligheder for at tilpasse de forskellige lag af information, man vil have vist på kortene

Generelt fungerer både ruteplanlægningen og selve navigerigen intuitivt og der er gode og omfattende funktioner. Jeg vil fremhæve muligheden for at sejle til det samme waypoint to gange. Det er relevant på ud-hjem-ture, under kapsejlads etc. Af en eller anden grund er det ikke alle apps der tilbyder dette.

Understøtter NMEA 2000-netværk

Appen understøtter også bådens NMEA 2000-netværk via en Wi-Fi transmitter. Det vil sige at appen kan bruge bådens GPS, AIS og hvad man ellers har af instrumenter, hvilket øger præcisionen og funktionaliteten. Har man ikke et NMEA-netværk får appen informationer fra iPadens egne sensorer. I dette tilfælde er det helt essentielt at man har en iPad med mobiladgang, da denne er den eneste med GPS. iPaden kun med Wi-Fi har ikke GPS. Man behøver dog ikke have netværksadgang eller et Sim-kort i iPaden. Det er udelukkende GPS'en i hardwaren der bruges. Det fungerer som sådan fint, men skal det være rigtigt godt skal iPaden fodres med informationer fra rigtige sensorer. Appens instrumentfeed er i øvrigt som udgangspunkt overkompliceret. Det er alt for mange informationer, så der vil jeg anbefale at man får tilpasset det til ens egne behov, hvilket heldigvis er nemt.

Af andre ting kan nævnes ankervagt, muligheden for at nedsætte den frekvens som ens rute gemmes med for at reducere batteriforbruget samt mulighed for at variere diameteren på det punkt man sejler efter så man ikke nødvendigvis skal helt derhen før det bliver registeret som passeret. Via et in app-køb er det desuden muligt at abonnere på informationer om tidevand.

Brug bådens egne instrumenter

iNavX kan sagtens erstatte en regulær kortplotter, men i så fald vil jeg kraftigt anbefale at få tilkoblet ordentligt instrumenter. Dem har du sikkert i forvejen på båden og under alle omstændigheder ville en kortplotter kræve de samme instrumenter. iPadens skal altså betragtes som en enhed der erstatter selve kortplotteren og ikke de tilhørende instrumenter. iNavX tilbyder alle funktioner man har brug for uanset om det handler om tursejlads eller kapsejlads. Appen virker i øvrigt også til iPhonen, men det bliver forsmået til andet end planlægning.

iNavX koster 169 kroner, hvilket er ganske rimeligt alle funktioner taget i betragtning. Bemærk at dette ikke inkluderer selve kortene, de skal købes separat. "Navionics+ Skagerrak og Kattegat" til 899 kroner er dækker alle danske farvevande, hele det sydlige Sverige, et godt stykke op langs vestkysten af Norge, dele af Nordsøen og dele af Østersøen. Med dette kort burde 99% af alle danske sejlere være dækket ind. Og ellers kan der suppleres efter behov.

Betragt denne artikel som en teaser til hvad iNavX kan. Jeg vil vende tilbage med en mere dybdegående test på et senere tidspunkt.

Du kan købe iNavX i App Store (link).

Jeg har desværre ikke kunnet tage nogle screenshots på iPaden, da jeg har nogle tekniske problemer relateret til App Store. Det vender jeg tilbage til senere.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.