Dansk firma vil være verdens største sociale netværk for børn
Den danske virksomhed watAgame har netop lanceret Momio, en social app for børn. På Momio kan brugerne dele billeder og videoer og kommentere hinandens indhold ligesom på Facebook, men her i et sikkert og overvåget miljø, oplyser watAgame.
Momio, der lanceres i dag, tilbyder børn et social medie med stærke og gennemtestede sikkerhedsforanstaltninger. Det er erfaringer fra Nordeuropas største community for piger, goSupermodel, der ligger bag Momio.
- Momio er både modereret af vores stab og overvåget af vores avancerede sikkerhedsmekanismer. Brugerne kan rapportere alt indhold og mistænkeligt indhold fjernes automatisk og sendes til vores team for evaluering. Endvidere er brugernes personlige informationer ikke synlige, siger watAgames direktør Henrik Riis.
Børn har et stort behov for at være på social medier, men har manglet en service, der passer til dem. En service der er sikker og sjov og samtidig taler til børnene i øjenhøjde. Det er det Momio kan og derfor har Momio et meget stort potentiale, mener Henrik Riis.
Vi forventer, at Momio bliver det største sociale medie for børn i den vestlige verden i 2016.Henrik Riis, watAgame
Momio forretningsmodel er hovedsageligt baseret på reklameindtægter fra udvalgte annoncører. Momio er gratis og er for nuværende tilgængeligt på dansk på iPad, iPhone eller iPod Touch såvel som udvalgte Android-telefoner.
Momio kan hentes gratis i App Store (link)