Kvinden bag appen fortæller, at hun som mor til tre ofte fandt sig selv stående i supermarkedet med nogle plagende børn, der gerne ville have en eller anden ting og da hun ikke altid kunne huske, om de nu også havde fået deres lommepenge, følte hun sig tit skyldig og nødsaget til at føje børnenes ønsker.

Selve brugeroplevelsen er meget enkel. Holdt i lettilgængelige farver uden at det bliver for "pussenusset". Man bliver hurtigt fortrolig med appen og man skal ikke sidde og lede efter de få muligheder der er. Ideen er ganske enkel: Man opretter en slags konto til sit barn. På denne konto indsætter man manuelt barnets ugentlige lommepenge, samt eventuelt andre pengegaver. Det kan være, at mormor giver lidt ispenge med i sommerhuset, der optjenes lidt ekstra ved snerydning, eller noget helt andet. Når så barnet henvender sig med ønske om et eller andet der koster penge, trækkes beløbet fra den virtuelle konto. Altså i virkeligheden blot et helt simpelt regnskab, med en kolonne for indtægter og en kolonne for udgifter. Pengene er fysisk i forælderens varetægt, og regnskabet skal administreres på iPhonen. Den voksne fungerer dermed som en lille og simpel bank for barnet. Man kan oprette op til fire børn.

Selve appen er behagelig at bruge. Men den har dog også sine svagheder. Når du opretter børnenes kontoer, kan du ikke efterfølgende slette en konto. Umiddelbart skulle man jo ikke mene, at man havde brug for at slette sine børn, men jeg har oprettet fire fiktive kontoer, som jo så altså ikke kan fjernes igen. Der er også en indbygget mulighed for at give sig selv påmindelser ved hjælp af push-beskeder, der så popper op i telefonens display på det givne tidspunkt. Så kan man på den måde huske sig selv på at tilføre nye lommepenge.

Det havde nok været smartere, hvis man også kunne have foruddefineret hvornår pengene skulle tilføres kontoen, i stedet for at man manuelt skal minde sig selv om at man aktivt skal ind og ’indsætte’ flere penge. Og hvis der er tale om lommepenge, skal de jo alligevel tilføres med et vist tidsinterval, så det ville have været en del mere anvendeligt, om man kunne indstille appen til at tilføre beløbet igen og igen i en løkke, som man kender det fra for eksempel netbanker.

Allowance er en sjov idé. Men så heller ikke mere end det.

Opdatering: Den omtalte app findes ikke længere i App Store. Men du kan søge på Allowance og finde flere lignende apps.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.