Sådan får du liv i en iPad, der er slået fra eller hvor du har glemt koden
Her er en vejledning til, hvordan du kan få din iPad eller iPhone til at virke igen, hvis du har glemt koden til den, eller hvis du har indtastet en forkert kode så mange gange, at enheden er blevet slået fra. Typisk vil du blive mødt en besked om at enheden er slået fra og at du skal oprette forbindelse til din computer. På nyere enheder er det dog muligt at ordne uden brug af en computer.
Der er flere forskellige metoder til at få iPaden eller iPhonen til at virke igen. Hvilken en af dem du skal vælge afhænger af, om du tidligere har synkroniseret enheden med din computer samt om "Find min iPhone" er slået til eller ej.
Sådan gendanner du en iPad/iPhone, hvis ikke du har en computer
Tidligere har man kun kunnet gendanne sin iPhone eller iPad, hvis man havde en computer. Fra og med lanceringen af iOS og iPadOS 15.2 er der blevet lavet om på dette, så det nu er muligt at gendanne sin enhed uden brug af computer.
Ud over at være på iOS 15.2 eller senere, er der en enkelt ting, der skal være opfyldt: Din enhed skal have en aktiv netforbindelse. Enten via Wi-Fi eller mobilnetværket. Du skal med andre ord have haft forbindelse til et netværk inden du blev låst ude af din enhed. Det er nemlig for sent at koble til et netværk, hvis du allerede er låst ude.
Med det på plads er det sådan set bare at følge vejledningen på skærmen af din enhed. Her vil der på låseskærmen være en ny mulighed for at slette din enhed, hvis du har indtastet et forkert kodeord for mange gange.
Undervejs i processen skal du logge ud fra din enhed med dit Apple ID-kodeord. Herefter kan du slette indholdet og data på enheden. Når enheden starter op igen, kan du opsætte den, indstille nyt kodeord og indlæse en sikkerhedskopi f indholdet, hvis du har en.
Bemærk at metoden ikke fjerner activation lock eller FindMin iPhone/iPad. Enheden kan derfor ikke bruges igen, hvis ikke du kender koden til disse. Metoden kan kun bruges, hvis det er kodeordet til at låse selve enheden op, du har glemt. Bemærk også, at alt indhold på enheden forsvinder i processen.
Sådan gendanner du en iPad/iPhone, som tidligere har været synkroniseret med din computer
Hvis du tidligere har synkroniseret din iPad eller iPhone med iTunes eller Finder på din computer uden at have slået "Find min iPhone" til er du bedst stillet. I så fald vil du uden videre kunne tage sikkerhedskopi og gendanne enheden så den er klar til brug igen uden at du skal bruge din kode.
Udnyt at din computer kender din enhed
Hvis du tidligere har synkoniseret din enhed via iTunes eller Finder, kan du umiddelbart bruge iTunes eller Finder til at gendanne enheden med. Alle dine indstillinger og indhold bliver bevaret med denne metode.Forbind med kabel til din computer
Forbind din iPhone med kabel til din computer og åbn iTunes eller Finder. I Finder skal du nu vælge din enhed i menuen i venstre side. I iTunes skal du trykke på iPhone-knappen øverst til venstre og vælge din enhed.Besked: Svar via iPhone
Hvis du bliver bedt om at svare via din iPhone, er det fordi den aldrig har været synkroniseret med computeren. Du kan derfor ikke benytte denne metode, men må bruge en af metoderne nedenfor.Enhedens oversigt
Du er nu på enhedens oversigtside (resume). Bemærk at selvom din enhed er slået fra, så har du fuld adgang til at kunne administrere den. Det udnytter vi.Tag sikkerhedskopi
Start med at tage en sikkerhedskopi. Det hurtigste og nemmeste er at gøre det til computeren frem for iCloud. Tryk på "Sikkerhedskopier nu", når du er klar. Vent på at den bliver helt færdig.Gendan enheden
Nu skal du gendanne enheden. Tryk på "Gendan iPhone" eller "Gendan iPad" i oversigten. Vent på at processen er færdig før du går videre.Besked: Slå "Find min iPhone" fra
Hvis du ser en besked som denne, er det fordi du har slået "Find min iPhone" til. Dette er en tyverisikring, som du af gode grunde ikke kan slå fra på din enhed, da du jo er lukket ude. Du kan derfor ikke bruge denne metode, men må gå videre nedenfor.Sæt enheden op igen
Når din iPad eller iPhone er blevet gendannet, skal den sættes op igen. Brug den sikkerhedskopi du lige har taget til formålet. Herefter kan du bruge din enhed igen med alt indhold intakt.Sådan gendanner du en iPad/iPhone hvor "Find min iPhone" er slået til
Hvis Finder eller iTunes beder dig om at svare via din enhed for at give adgang eller om at slå "Find min iPhone" fra på enheden, når du skal til at gendanne, kan du ikke benytte metoden ovenfor. Begge dele forudsætter, at du har gang til enheden, hvilket du jo netop ikke har.
I begge tilfælde er det ikke noget problem. Du skal nok få liv i din iPad eller iPhone alligevel. Dog vil indholdet på iPhonen blive slettet umiddelbart, så du er afhængig af at du har en opdateret sikkerhedskopi for at kunne genskabe dit indhold.
Udnyt at enheden er koblet til dit Apple ID
Hvis du har slået "Find min iPhone" til, kan din iPad eller iPhone slettes og gendannes uden videre selvom du har glemt din kode til enheden.Besøg iCloud.com
Åbn din browser på din computer og gå ind på hjemmesiden icloud.com. Log ind med dit Apple ID og kodeord. Har du glemt dit kodeord til Apple ID, så tryk på "Har du glemt dit Apple‑id eller din adgangskode?" og følg vejledningen.Find iPhone
Tryk på "Find iPhone"-ikonet i oversigten.Vælg din enhed
Tryk på "Alle enheder" øverst i midten og vælg den enhed, det drejer sig om, i listen.Slet enheden
I det lille vindue, der kommer frem, skal du trykke på "Slet iPhone" eller "Slet iPad".Bekræft sletningen
I det lille vindue, der kommer frem, skal du bekræfte, at du vil slettet alt indhold og alle indstilinger på enheden.Sæt enheden op igen
Når din iPad eller iPhone er blevet slettet, skal den sættes op på ny. Du kan enten vælge at benytte den seneste sikkerhedskopi, eller at sætte den op som ny. Herefter kan du bruge den igen.Sådan gendanner du en iPad/iPhone manuelt
Hvis din enhed ikke fremgår af listen på iCloud.com er det fordi du ikke har slået "Find min iPhone" til. I så fald er løsningen at sætte iOS-enheden i recovery-mode og gendanne firmwaren manuelt i iTunes via nedenstende metode.
Dette sletter alt indhold på telefonen - også koden. Har du en sikkerhedskopi kan du gendanne den, ellers vil al data på enheden være tabt.
Sluk enheden
Fjern alle kabler fra din enhed og sluk den: Hold Power-knappen nede og skub for at slukke. Vent til enheden er slukket helt.Forbind til iTunes
Tryk og hold hjem-knappen nede. Mens du holder knappen nede skal du forbinde den med kabel til din computer. Bliv ved med at holde hjem-knappen nede indtil du ser "Forbind med iTunes"-skærmbilledet. Nu kan du slippe knappen.Åbn iTunes
Åbn iTunes på computeren. Du vil se en besked om at det et problem med din iPhone. Tryk på "Annuller".Gendan enheden
Nu skal du gendanne enheden. Tryk på "Gendan iPhone" eller "Gendan iPad" i den grå boks. I det vindue, der kommer frem, skal du bekræfte, at du vil slettet alt indhold og alle indstilinger på enheden.Sæt enheden op igen
Når din iPad eller iPhone er blevet gendannet, skal den sættes op på ny. Du kan enten vælge at benytte den seneste sikkerhedskopi, eller at sætte den op som ny. Herefter kan du bruge den igen. Har du haft "activation lock" eller "Find min iPhone" slået til, kan enheden ikke bruges før du har indtastet dit Apple ID og dertilhørende kode.Støt driften af onx.dk
Jeg håber at ovenstående guide har fået liv i din iPhone eller iPad og dermed sparet dig for en masse bekymringer og udgifter.
Hvis du har lyst til at støtte det arbejde jeg lægger i onx.dk kan du støtte driften af siden via MobilePay: 31 69 13 66. Jeg takker på forhånd for alle bidrag.
Husk også at sprede budskabet. Link til onx.dk eller denne artikel fra dine sociale medier eller din hjemmeside og fortæl dine venner om siden.
Guiden er opdateret og ajourført i december 2021.