Apple har planer om, at lancere en ny iPad mini, 6. generation, i løbet af efteråret. iPaden vil få større skærm, smallere kanter og vil blive mere kantet i designet. Der vil være tale om den største designopdatering af iPad mini siden lanceringen af den første for seks år siden.

Først og fremmest vil skærmen blive forøget til 8,4 tommer, hvor den nuværende skærm er på 7,9 tommer. Hjem-knappen vil også forsvinde. Tidligere har vi hørt, at Touch ID i stedet bliver flyttet over i Power-knappen som i iPad Air‌. I det hele tage vil iPad mini 6 kommer til at ligne den nuværende iPad Air (som ses på billedet øverst), men altså bare mindre.

En anden ændring, der tidligere har været rygter om, er at Lightning-porten forsvinder og bliver erstattet af USB-C. Den vil også få understøttelse af en helt ny Apple Pencil mini, der som navnet siger er mindre end den normale Apple Pencil.

De sidste nye rygter peger på, at iPad mini 6 vil få Apples A15-systemchip. Denne chip forventes at blive præsenteret i årets nye iPhone 13-modeller. Der vil med andre ord være tale om det bedste af det bedste. En anden ny ting er at mini'en skulle få en Smart Connector, som de normale iPads har. Denne connector kan bruges til at tilslutte tastatur etc. med.

Den nye iPad mini forventes lanceret i løbet af efteråret.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.