Tip: Sådan frameldes Apples målrettede reklamer

Hvis du er bange for, at Apples indsamling af personlige oplysninger i forbindelse med visninger af iAd-reklamer, kan blive misbrugt, skal du læse med her. Man kan nemlig undgå at informationer bliver videregivet til Apple.
Apple indsamler forskelige oplysninger (anonymt) i statistisk øjemed eller for at kunne målrette en bestemt service til brugeren. Det samme gør stort set alle andre der leverer reklamer eller målrettede søgninger. Enhver webserver indsamler statistik om brugerne - eller rettere sagt om de computere/enheder, der bliver brugt. Apple har gjort det siden iOS 3.2 blev frigivet, og allerede den gang har man altså accepterer betingelserne.
Det Apple helt konkret gør er at indsamle GPS-data fra alle iPhones, hvor man har sagt ja til at en app må bruge ens lokalisering. Disse data sendes til Apple to gange dagligt. De er ikke koblet med informationer om din telefon, men et tilfældigt tal, der genereres en gang i døgnet. Oplysninger kan ikke kobles til din telefon, men kun til det tilfældige nummer din telefon har genereret. Det betyder at man ikke kan følge ting over tid. I dag har din iPhone et nummer i morgen et andet. Har du været i Ringsted i går og i Hobro i dag, er det eneste Apple får at vide, at en (eller anden) iPhone har været i Ringsted i går, og at en eller anden anden iPhone har været i Hobro i dag. Apple kan ikke se, at det er den samme iPhone, og de kan heller ikke se, at det er din iPhone.
På sin iPhone, skal man åbne Safari og gå ind på http://oo.apple.com. Det nytter ikke noget at gøre det på sin computer, det skal være iPhonen eller en anden iOS-enhed. Herved registrerer Apple, at den pågældende enhed ikke længere skal sende data til Apple. Vil man senere "tilmelde" sig igen, skal man besøge den samme side, og her har man nu muligheden for at tilmelde sig.
Ovenstående betyder ikke, at man undgår Apples iAd's, de vil bare ikke være målrettet dine personlige oplysninger længere. Det betyder heller ikke, at du er frameldt Google, Microsoft eller andres uafhængige netværk
Det er ikke kun Apple, der har adgang til din position. En hver app kan også få det. Første gang en app anmoder om ens position, skal man godkende det. Man har derfor muligheden for at sige fra, hvis man ikke mener, at det er relevant. Man kan til enhver tid ændre sit valg. Under Indstillinger -> Lokalitetstjenester kan man styre hvilke apps, dr har adgang til at kende din position. Man kan styre det for hver enkelt app, og man kan også se hvilke apps, der har anmodet om position inden for de sidste 24 timer.