Tirsdags-tip: Forøg iPhone 3Gs signal
Denne uge skal det handle om iPhone 3G og signalstyrke. Har du dårlig signal på din nye iPhone 3G? Læs med her, hvor jeg kommer med nogle tips til, hvordan du kan forbedre den.
iPhone 3G skifter automatisk mellem 3G og 2G netværket - i teorien i hvert fald. iPhonen burde hoppe af 3G-netværket når signalstyrken bliver for lav eller ikke eksisterende og hoppe på 3G-netværker når det omvendte gør sig gældende. der kan dog ske det, at iPhonen forbliver på 3G-netværket selvom signalstken er for lav til at der kan gennemføres samtaler.
Den simple løsning er selvfølgelig at slå 3G fra i menuen, hvilket tvinger iPhonen til at gå på 2G-netværket. Det burde forøge signalstyrken betydeligt.
En anden mulighed, der i hvert fald af og til virker med den oprindelige iphone, er at nulstille iPhonens netværks indstillinger. Det gør du under Indstillinger -> Generelt -> Nulstil -> Nulstil netværksindstillinger. Dette vil få din iPhone til at genstarte og den vil slette dine Wi-Fi-indstillinger såvel som DNS-indstilinger mm. Det kan af og til hjælpe på signalstyrken.
Hvis dit simkort ikke sidder ordentligt, kan det gå ud over signalstyrken. Tag simkortet ud og sæt det i igen. Tjek også at der ikke sidder støv.
Sidst men ikke mindst: Virker ovenstående ikke så kontakt Telia, der kunne være tale om en defekt iPhone.