Alle dem der har været med fra starten af iPhone-æraen kan nok huske, at bluetooth-funktionaliteten var meget begrænset på den første iPhone, senere er det blevet lidt bedre, så det nu "kun" er begrænset. I starten kunne man kun bruge bluetooth til at få forbindelse til et trådløst headset. Siden har vi fået bluetooth-tethering og understøttelse af A2DP Stereo Bluetooth, og fra og med iOS 4 er der også kommet understøttelse af bluetooth-tastaturer.

Funktionen krlver en iPhone 3G eller nyere.

Sådan kobler du et Bluettoh-tastur til din iPhone

Først og fremmest skal du jo have et bluetooth-tastatur. Jeg har testet med det trådløse tastatur, der følger med alle nye iMacs.

1. Eventuelt skal forbindelsen mellem tastaturet og computeren først afbrydes. Sluk tastaturet. På min model sker det ved, at holde knappen i højre side inde; indikatoren lyser op og slukker.

2. Tænd iPhones bluetooth. Der sker under Indstillinger > Bluetooth

3. Tænd tastaturet. Hos mig skal jeg holde knappen inde indtil indikatoren lyser op.

4. Vent indtil iPhonen opdager tastaturet og det dukker op under "Enheder". Tryk på enhedens navn i listen, i mit tilfælde står der "Keyboard".

5. iPhonen vil bede dig indtaste 4 cifre på tastaturet efterfulgt af enter. Gør det.

6. Tastaturet er nu tilslutter iPhonen.

7. Du afbryder nemmest tilslutningen ved at trykke på den blå pil i Enheds-menuen og vælge "glem enhed". Du kan også bare slå bluetooth fra, så ryger forbindelsen automatisk.

Man skal bemærke, at så længe, der er tilsluttet et bluetooth-tastatur, vil iPhonens virtuelle tastatur ikke komme frem på skærmen. Et bluetooth-tastatur gør det ikke barenemmere at skrive, det frigiver også skærmplads.

Man kan bruge de sædvanlige genvejstaster til at markere, kopiere og indsætte tekst med.

Dette tip virker i øvrigt også på iPaden.

Artiklen er opdateret i februar 2016.

             Ebog cover

Kunne du bruge tippet?

Der er mange flere hvor det kommer fra. Jeg har samlet mine 120 bedste iPhone-tips i en ny ebog (iOS 11).
Bogen har toppet bestsellerlisten i iBooks Store og kan købes for kun 49 kr.