Flash-videoer spiller en mindre og mindre rolle på nettet. Det er en gammeldags teknologi, som Apple med lanceringen af først iPhonen i 2007 og siden iPaden i 2010 valgte ikke at understøtte. Stort set alle andre mobilproducenter har fulgt trop, og Flash har derfor aldrig spillet nogen som helst rolle på det mobile internet.

På hjemmesider henvendt til computere har Flash derimod været stort, og der findes stadig sider der holder fast i teknologien, selvom de på den måde afskær sig selv fra både mobilbrugerne og de computerbrugere, der ikke har installeret Flash.

Har du behov for at se video på en side, der ikke tilbyder andet end Flash, findes der (nød-) løsninger. Det sker ved at købe en browser, der kan omkode Flash til et videoformat, som iOS understøtter.

Sådan ser du Flash-video på iPaden

Der findes flere muligheder. En af de mest populære er Puffin Browser til 29 kr (link), men som sagt finde flere andre. Bemærk at det kun er en nødløsning. Det fulde Flash-oplevelse som du kender fra computeren, får du ikke.

Den fulde historie: Derfor kom Flash aldrig til iOS

Da Apple lancerede den første iPhone i 2007, var det til manges overraskelse uden understøttelse af Flash-teknologien. Flash var n populær web plug-in som især blev brugt til at levere video- og animationsindhold på nettet. Flash var totalt dominerende, og nærmest en standard, og derfor vakte det noget undren, at Apple med daværende Steve jobs i spidsen stillede spørgsmål til nødvendigheden af Flash. Mange opfattede det som en ren provokation fra Jobs' side. Apple stod dog ikke alene. Stort set hele det smartphone-marked som iPhonen fik sparket igang, gik uden om Flash, der aldrig nogen fik nogen betydning på mobile enheder.

De først par år efter iPhonens lancering, var der jævnligt rygter om at Flash endelig var på vej til iPhonen. Det hele kulminerede med, at Steve Jobs i 2010 i et langt åbent brev, der stadig kan læses på Apples hjemmeside, i detaljer forklarede hvorfor Flash ikke hørte hjemme på iPhonen:

"Flash blev skabt under PC-æran, til pc'er og mus. Flash er en succesfuld forretning for Adobe, og vi kan godt forstå, hvorfor de ønsker at udbrede den til andet end pc'er. Men den mobile tidsalder handler om lavspændingsudstyr, touch grænseflader og åbne web-standarder - alle områder, hvor Flash fejler. SteveJobs

Ifølge Jobs ville iPadens batteritid eksempelvis falde fra 10 timer til halvanden time, hvis der blev inkluderet Flash. Argumenterne mod Flash afsluttede han med at konkludere: "Vi vil ikke bruge en masse energi på gammel teknologi."

Det var med andre ord noget at en bredside Jobs gav Adobe og Flash. Alene det, at han tog bladet fra munden var opsigtsvækkende. Jobs var trods alt administrerende direktør for et af USA's største firmaer og samtidig mest kendt for sine yderst kortfattede mails, hvor 10-ordsgrænsen sjældent blev overskreddet.

Mindre end to måneder efter Jobs' hårde ord, kastede Adobe håndklædet i ringen og oplyste, at al investering i Flash til iOS fremover blev lagt på is. Deres værktøjer til produktion af Flash-indhold bille forblive aktive, men udviklingen af dem var det slut med. Året efter meddelte Adobe, at de havde frigivet deres sidste Flash-player til Android, og at de nu anbefale deres udviklere at benytte den åbne HTML5-standard på mobile enheder. Med udgangen af 2011 var Flash på mobile enheder altså officielt stendød. I slutningen af 2015 var turen kommet til computere også. Adobe har nemlig omdøbt deres software "Flash Professional CC" til "Animate CC" og ændret fokus til at være på den åbne HTML5-standard i stedet for Adobes egen lukkede Flash. Flash vil dog stadig være understøttet i programmet.

Artiklen er sidst opdateret i februar 2016.