Email-headers er linjer med metadata der vedhæftes alle emails. Blandt de data vi almindeligvis ser er afsender- og modtageradresse, emne samt datoen. Det er disse metadata Mail til OS X normalt viser os. I langt de fleste tilfælde er det også alt vi bør vide. Headeren indeholder dog langt flere informationer, som for eksempel hvilke mailservere, mailen har passeret undervejs fra afsender til modtager. Normalt ikke noget vi bør bekymre os om, men der kan være situationer, hvor det er belejligt at kunne se den fulde header.

Sådan får du vist den fulde header i Mail til Mac

1) Vælg den ønskede mail

2) Vælg Oversigt > Besked > "Alle headers" fra menulinjen øverst eller tryk cmd-shift-H

Visningen er kun gældende for den valgte mail. Lige så snart du vælger en anden mail hopper visningen tilbage til standard-headeren.

CleanMyMac X

Skal din Mac i topform?

Optimer og vedligehold din Mac med CleanMyMac X. Appen scanner alle afkroge af dit system efter junk der kan slettes og overvåger din Macs helbred. Pengene er godt givet ud for at få en Mac, der altid er i topform.