Er der hjemmesider du bruger ofte, er det en god ide at gøre dem nemt tilgængelige. En metode er at tilføje dem som bogmærker i Safari. Det giver nem og hurtig adgang til dem.

Der findes dog en metode der er endnu hurtigere og endnu nemmere. Nemlig at tilføje en genvej til en hjemmeside direkte på hjemskærmen eller i Docken. På den måde vil hjemmesidens ikon ligge side om side med de rigtige apps og dermed være nemt tilgængelig med et enkelt klik. Du kan tilmed flytte ikonet rundt på samme måde som du kan flytte de andre ikoner rundt.

Sådan tilføjer du en genvej til en hjemmeside på din hjemskærm på iPhonen

Trin 1

Åbn den ønskede hjemmeside i Safari på din iPhone.

Trin 2

Tryk på delings-ikonet nederst. Det er en firkant med en pil, der peger op.

Trin 3

Scroll ned og vælg "Føj til hjemmeskærm".

Trin 4

Tryk på "Tilføj" øverst til højre.

Færdig

Du har nu gemt en genvej til den pågældende hjemmeside på din hjemmeskærm. Når du trykker på ikonet, vil hjemmesiden åbne i Safari. Eller som en såkaldt webapp i fuld skærm uden Safaris normale elementer, hvis udvikleren har indstillet den til det.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.