Måske har du stået i en situation, hvor du filmede med iPhonen, men gerne ville have et regulært foto at det der nu foregik. En mulighed er selvfølgelig at afbryde filmoptagelsen og tage et billede på normal vis, men det afbryder jo så den optagelse man har gang i. Der findes faktisk en smartere måde, hvor man tager et foto samtidig med at man optager video.

Sådan tager du stillfotos mens du optager video på iPhonen

1. Åbn Kamera-appen og begynd en videooptagelse.

2, Mens du optager, skal du trykke på den runde, hvide knap nederst i hjørnet.

3. Skærmen vil nu blinke for at vise, at du har taget et foto.

Du kan tage lige så mange fotos du vil under en optagelse. Det er en ganske smart. På denne måde får man foreviget et interessant øjeblik både på video og som et foto.

Bemærk at opløsningen på disse fotos ikke er så høj som når du tager fotos på normal vis. På iPhone 6s er fotos normalt 12 megapixels. Hvis du tager fotos under 4K-videooptagelse er de “kun” 8 megapixels. På de andre iPhones er størrelserne nogle andre. Regn dog med, at opløsningen er noget lavere end ved almindelige billeder.

             Ebog cover

Kunne du bruge tippet?

Der er mange flere hvor det kommer fra. Jeg har samlet mine 120 bedste iPhone-tips i en ny ebog (iOS 11).
Bogen har toppet bestsellerlisten i iBooks Store og kan købes for kun 49 kr.