Et af nøglefunktionerne i Apple Music er at man får foreslået ny musik baseret på ens personlige musiksmag. Det er det Apple kalder "Til dig". Her bliver musikken håndplukket specielt til en. For at kunne gøre det, skal man selvfølgelig lære tjenesten hvad man kan lide - og hvad man ikke kan lide. Kun på den måde bliver den foreslåede musik mere i tråd med ens smag.

Noget af det sker automatisk. Sange man tilføjer sin spilleliste og de sange man hører (til ende) vægtes automatisk, når musikken i "Til dig" skal håndplukkes. Derudover kan man selv aktivt hjælpe tjeneste på vej.

Det er heldigvis meget nemt. Se her hvordan.

Sådan gør du musikken i Apple Music endnu mere personlig

Når du afspiller en sang, uanset om det så er fra en spilleliste, fra en søgning eller en sang i Beats 1-radioen, vil du kunne trykke på et lille hjerte-ikon, for at markere at du kan lide det pågældende nummer. For at se hjertet, skal du maksimere afspilleren ved at trykke på den. Du kan også se hjertet på lock-screen og andre steder. Funktionen er den samme overalt: Trykker du på hjertet fortæller du Apple Music, at du godt kan lide nummeret eller spillelisten.

Jo mere musik du hjerter, jo bedre bliver Apple Music til at foreslå relevant musik i "Til dig".

En anden mulighed for at personliggøre "Til dig" er at holde fingeren ned på en foreslået spilleliste i "Til dig". I den menu der kommer frem, vil du kunne markere "Få færre af denne type anbefalinger".

Så se at komme i gang. Jo mere du bruger disse funktioner, jo mere personlig og jo bedre bliver Apple Music faktisk.

Scroll ned for at se kommentarer

             Ebog cover

Kunne du bruge tippet?

Der er mange flere hvor det kommer fra. Jeg har samlet mine 120 bedste iPhone-tips i en ny ebog (iOS 11).
Bogen har toppet bestsellerlisten i iBooks Store og kan købes for kun 49 kr.