I flere år har man kunnet gemme de billeder, man modtager i mails, direkte på iPhonen. Med iOS 9 har Apple udvidet mulighederne, så man nu kan gemme praktisk taget alle typer filer i iCloud Drive.

For at komme i gang skal du selvfølgelig have iCloud aktiveret og installeret iCloud Drive-appen på din iPhone eller iPad.

Alle fil-typer kan gemmes med denne metode, og de vil alle være tilgængelige fra andre enheder med iCloud Drive og i de apps, der understøtter iCloud Drive.

Sådan gemmer du vedhæftninger fra Mail i iCloud

1. Åbn Mail-appen og den mail, der har en vedhæftning, som du vil gemme.

2. Nederst i mailen kan du se vedhæftningen - eller vedhæftningerne, hvis det er flere. Det kan enten være som en firkant med navnet på vedhæftningen, eller også vises vedhæftningen. Det kommer lidt an på, hvilken type, der er tale om. Tryk på den vedhæftning du vil gemme, og hold fingeren nede indtil der kommer en menu frem.

3. Tryk på "Arkiver bilag"-ikonet, der forestiller en sky.

4. Nu åbner der et vindue med iCloud Drive. Her skal du vælge, hvilken mappe du vil gemme filen i og trykke på "Flyt til denne lokalitet".

Nu er filen gemt i iCloud Drive, og dermed tilgængelig på alle dine andre enheder, der understøtter iCloud Drive. iCloud Drive fungerer på den måde som en slags ordinært filsystem på iOS.

Scroll ned for at se kommentarer

             Ebog cover

Kunne du bruge tippet?

Der er mange flere hvor det kommer fra. Jeg har samlet mine 120 bedste iPhone-tips i en ny ebog (iOS 11).
Bogen har toppet bestsellerlisten i iBooks Store og kan købes for kun 49 kr.