I den nyeste version af Safari - version 9 der kom med OS X El Capitan - er der en ny funktion kaldet "pinned tabs" eller fastgjorte faner. Pinned tabs er en slags bogmærker, hvor udvalgte sider permanent er fastgjort så de er tilgængelige i Safaris tabbar. Endda på tværs af flere åbne browser-vinduer. Det er en genial måde at få nem adgang til de hjemmesider, man oftest bruger.

Modsat normale tabs (eller faneblade) fylder fastgjorde tabs ikke ret meget i tabbaren. De skrumper til kun at vise et ikon i stedet for sidens navn.

Sådan fastgør du en hjemmeside i Safari

For at kunne fastgøre en hjemmeside, skal tabbaren være synlig. Der skal med andre ord, være mindst to åbne faner i det samme Safari-vindue,

Start med at besøge den hjemmeside du vi fastgøre.

Træk nu fanen med den hjemmeside du vil fastgøre, over til venstre side af tabbaren. Slip den, når fanen formindskes og viser hjemmesidens ikon (eller sidens forbogstav). Du kan også vælge Vindue > Fastgør fane eller højreklikke på en fane og vælge "Fastgør fane".

Har du flere fastgjorte tabs, kan du flytte rundt på dem ved at trække i ikonerne.

Sådan frigør du en hjemmeside i Safari

Du kan frigøre en fastgjort fane ved at trække den fastgjorte fane til højre side af fanelinjen. Slip fanen, når den udvides, så den ligner en almindelig fane.

Du kan også klare det via menuen eller med et højreklik.

Fastgjorte hjemmeside bliver altid på det sted, du har anbragt dem, også selvom du åbner et nyt Safari-vindue eller slutter og åbner Safari igen.

Bemærk, at hvis du på en fastgjort hjemmeside klikker på et link til en anden hjemmeside, så åbnes denne i en ny tab. Den fastgjorte hjemmeside bliver hvor den er.

CleanMyMac 3

Skal din Mac i topform?

Optimer og vedligehold din Mac med CleanMyMac 3. Appen scanner alle afkroge af dit system efter junk der kan slettes og overvåger din Macs helbred. De 40 euro den koster er godt givet ud.