Er du utilfreds med, hvor hurtigt eller langsomt det går, når du scroller via fingeren på din Macs pegefelt eller Magic Mouse?

Det kan heldigvis nemt laves om, Apple har bare gemt muligheden lidt af vejen. Man skulle tror, at man skulle åbne Systemindstillinger og vælge Mus eller Pegefelt - men det skal man ikke.

Se her hvordan du gør.

Sådan ændrer du scroll-hastigheden på dit trackpad eller din mus i macOS

Funktionen til at ændre scrollhastigheden er gemt væk under tilgængelighed.

1. Åben Systemindstillinger.

2. Vælg Tilgængelighed, søg evt. efter det, hvis ikke det fremgår af oversigten.

3. Vælg "Mus & pegefelt" i venstre side.

4. Tryk på knappen med "Pegefeltindstillinger" eller "Musindstillinger" alt efter hvad du bruger.

5. Du kan nu indstille scrollhastigheden - eller rullehastigheden, som Apple kalder det.

6. Bruger du pegefelt, er det også muligt at vælge, om der skal være momentum på. Det Apple mener er, at en side på skærmen skal bevare sin scroll-når du løfter fingeren eller om den skal stoppe med det samme.

Scroll ned for at se kommentarer

CleanMyMac X

Skal din Mac i topform?

Optimer og vedligehold din Mac med CleanMyMac X. Appen scanner alle afkroge af dit system efter junk der kan slettes og overvåger din Macs helbred. Pengene er godt givet ud for at få en Mac, der altid er i topform.