
Normalt plejer vi at anbefale Handbrake til konvertering af video på Mac, men der findes en hurtigere og nemmere metode. I Finder i OS X er der nemlig indbygget videokodning. Alt man skal gøre er at højreklikke (eller ctrl + klikke) på den film, man vil kode. Det bringer en menu frem, hvor man blandt andet kan vælge "Kod valgte videoarkiver". Man kan snildt markere flere film ad gangen, hvis man har behovet.
I det vindue, der kommer frem, skal man vælge opløsning samt hvilket formål konverteringen har, og et sted til den ny videofil. Herefter er der bare at vente. Det kan godt tage lang tid, så det er smart, at man kan følge med i udviklingen i menubaren øverst ved at klikke på det lille tandhjul.
Er du på OS X El Capitan, skal du ned i bunden af højrekliksmenuen, Tjenester, for at finde muligheden for at konvertere videofiler.
Der er ingen tvivl om, at Handbrake giver større frihed og bedre resultater, men Handbrake er til tider så avanceret, at almindelige ikke-nørder opgiver. Her er Finder-metoden helt perfekt. Den er så enkel at alle burde kunne finde ud af det.
Scroll ned for at se kommentarer
Det virker ikke hos mig :(
jeg kører med el capitan
Det findes heller ikke på min El Capitan.
Mon ikke forfatteren har installeret et videoprogram på et tidspunks som har tilføjet nogle services på hans maskine?
Virker heller ikke på min El Capitan, der findes intet valg om kodning
Jeg mistænker at forfatteren på et tidspunkt har installeret et videoprogram som så har installeret nogle services.
Det virker heller ikke her...
Heller ikke hos mig.
Heller ikke her. Hverken på imac eller MacBook air
Jeg har heller ikke muligheden.
Jeg tror forfatteren har drukket af natpotten :-)
Hvem nævner noget om "El Capitan"?
Det er en funktion, dert har været indbygget i OS X i mange år. Det har ikke krævet installation af tredjeparts programmer. Man den funktion er så åbenbart forsvundet med seneste opdatering af OS X til El Capitan.
Betragt derfor tippet som værende til ældre udgaver af OS X (som langt de fleste jo stadig bruger).
Hos mig, OSX El Capitan, skal man ned i bunden af højrekliksmenuen, Tjenester, så ligger den der..
Tak Nils.
Super tibagemelding. Jeg opdaterer artiken.
Selv tak..
Måske man skulle tjekke, INDEN man opdaterer artiklen, om det nu vitterligt også stemmer at man bare skal ned i bunden under tjenester.
Det viser sig at man skal ind i systemindstillinger, vælge tastatur, der vælge genveje, dernæst klikke på tjenester.
Der har man nu mulighed for at slå forskellige tjenester til/fra.
Og under Files and folders ligger faktisk noget der hedder "Encode selected video files" samt også en mulighed for "Encode selected Audio files". Hvis man sætter flueben ud for disse så er det rigtigt, nu kommer valgmulighederne i bunden af højrekliksmenuen under tjenester.
Det var nyt for mig at der fandtes en sådan 'indbygget' konvertering, så lidt lærte jeg selvom artiklen ikke just kan kan siges at være præcis.
@Peter U
Nu var artiklen i første omgang ikke møntet på El Capitan. Den blev den så.
Det er jo ikke til at vide, hvilke ting folk har slået til eller fra i tidernes morgen, og derfor om de menuer jeg selv kan se, stemmer 100% overens med dem eksempelvis du eller Nils kan se.
Men det er skam testet. Hos mig er "Kod valgte lydarkiver" og "Kod valgte videoarkiver" slået til som standard. Jeg har endda prøvet at trykke på "Gendan standarder" for at være helt sikker. Begge dele er slået til som standard hos mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre mere for at teste det.