I OS X kan man forbinde sit Apple ID, der blandt bruges til indkøb i App Store, med sin brugerprofil på sin Mac. Det giver nogle ret smarte fordele. Man kan eksempelvis bruge sin Apple ID til at nulstille kodeordet på ens Mac. Man kan også logge ind på sin computer fra andre computere med sit Apple ID. Sidst men ikke mindst kan man bruge sit Apple ID til at dele filer og skærmen med andre efter at man er logget ind.

Sådan knytter du et Apple ID til en brugerprofil

Vi antager at du allerede har en Apple ID og en brugerprofil på din Mac.

1) Åben Systemindstilinger via Docken eller Æble-menuen og klik på "Brugere og grupper"

2) Klik på den ønskede brugerprofil og vælg "Indstil" ud for Apple ID. Er hængelåsen nederst til venstre låst, skal du lige klikke på den og indtaste dit kodeord for at kunne ændre på tingene.

3) Indtast oplysninger om dit Apple ID

Når det er gjort, ar dit Apple ID knyttet til din brugerprofil. Du kan herefter eventuelt sætte hak ud for "Tillad bruger at nulstille adgangskode ...", give tilladelse til skærmdeling eller hvad du nu måtte ønske.

Artiklen er ajourført i november 2016.

CleanMyMac X

Skal din Mac i topform?

Optimer og vedligehold din Mac med CleanMyMac X. Appen scanner alle afkroge af dit system efter junk der kan slettes og overvåger din Macs helbred. Pengene er godt givet ud for at få en Mac, der altid er i topform.