Den store skærm som Apple introducerede med iPhone 6 er fantastisk at kigge på, men kan være svær at få kontrollen over, hvis man foretrækker at betjene sin iPhone med én hånd. Apple har heldigvis indbygget en såkaldte Reachability-funktion i iOS - på dansk hedder funktionen "Inden for rækkevidde".

"Inden for rækkevidde" er da også en meget præcis beskrivelse af, hvad det går ud på. Med funktionen slået til flyttes hele skærmen nemlig ned og dermed tættere på ens tommelfinger, så det er nemmere at nå de forskellige ting.

Funktionen virker overalt i iOS uanset om du er på hjemmeskærmen eller i en app. Det kræver lidt øvelse, at udnytte det ordentligt, men når først man har vænnet sig til det, er det en rigtig god metode til enhåndsbetjening af iPhonen og især den store Plus-model.

Sådan slår du Reachability til

1. Åbn Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed.

2. Scroll ned og slå "Inden for rækkevidde" til.

3. Du aktiverer funktionen ved at berøre hjem-knappen to gange. Bare en let berøring. Knappen skal ikke trykkes ned, da det aktiverer Siri.

Når man trykker på et element på skærmen ryger man automatisk ud af Reachability-mode og tilbage til fuld skærm. Man kan også forlade Reachability-mode manuelt ved at trykke to gange let på Hjem-knappen igen.

En væsentlig ting her er, at Apple er begyndt at skelne mellem et regulært tryk på Hjem-knappen og en let berøring, hvor man "trommer" på den. Det er det sidste man skal gøre her. To korte tap på Hjem-knappen.

Her du en iPhone X uden hjem-knap så se her hvordan du bruger Reachability: Sådan bruger du Reachability på iPhone X

Tippet er ajourført i november 2017.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.