Med opdateringen til iOS 5 følger også "appen" Bladkiosk. En app som nogle folk givetvis ikke vil bruge til noget som helst - lige som flere af de andre medfølgnede apps i øvrigt. De medfølgende apps kan man ikke slette fra iPhonen, så man må ty til det næstbedste; at putte dem i en mappe, så der er nogenlunde ad vejen.

Problemet med Bladkiosk er, at det ikke en en rigtig app, snarere en avanceret mappe i sig selv. Derfor kan man ikke gemme den væk i en mappe. Mapper i mapper er no-go i iOS. Men her er det dagens trick kommer ind i billedet, for har man reflekser som en ninja, så kan det alligevel godt lade sig gære. Her er fremgangsmåden:

Man tager to vilkårlige apps på den side hvor Bladkiosk ligger og laver en mappe. Mens mappen er ved at blive dannet, skynder man sig at trække Bladkiosk over i mappen. Hvis man er hurtig nok kommer den med i mappen.

Man kan dog herefter ikke åbne Bladkiosk, da hjemmeskærmen vil crashe, men nu var pointen jo også at få den skjult, fordi man ikke brugte den. Får man sidenhen behovet, kan man bare trække den ud af mappen og tilbage på hjemmeskærmen.

Tricket kan i øvrigt også laves med mapper, der altså derved kan puttes ind i en anden mappe. Heller ikke her kan de åbnes, så videre brugbart er det ikke.

Dette er selvfølgelig en fejl i iOS 5, så man må forvente, at Apple på et tidspunkt får det fikset. Indtil da må man derfor virkelig nyde følelsen af at være hurtige end iOS.

             Ebog cover

Kunne du bruge tippet?

Der er mange flere hvor det kommer fra. Jeg har samlet mine 120 bedste iPhone-tips i en ny ebog (iOS 11).
Bogen har toppet bestsellerlisten i iBooks Store og kan købes for kun 49 kr.