ON XMin Mac er i stykker #3: Udskiftning af harddisk
Som omtalt i en tidligere artikel, er min iMac gået i stykker. Problemet er identificeret som en ødelagt harddisk, der kræver udskiftning. Vi har fået vores data ud fra drevet, og næste skridt er at købe og installere den nye harddisk.
Som det måske er nogen bekendt, er Apple ikke altid de nemmeste at arbejde med, når man vil gå "gør det selv"-vejen. Ofte er deres produkter konstrueret på en måde, så de kun vanskeligt kan skilles ad. Nogle gange kræver det special værktøj, og komponenterne man vil udskifte, kan også være svære at skaffe.
I dette tilfælde burde det dog være lige til. Harddiske er nærmest noget man får kastet i nakken, og at skille iMace'en ad er også til at have med at gøre. Selvom for en som mig, der aldrig har rodet med den slags før. At man sparer 2.000 kr på at gøre det selv, frem for at få det gjort ude i byen, er også en god gulerod.
En lille hage: Temperaturføleren
Der er dog en lille hage, som man hurtigt opdager, hvis man undersøger problemet lidt mere tilbundsgående. Moderne elektronik arbejder bedst i et givent temperaturinterval. Bliver temperaturen for høj, kan produktet fejle og/eller få nedsat holdbarhed. Derfor er der i iMac'en indbygget temperaturfølere og blæsere, der sørger for at øge luftskiftet, hvis temperaturen bliver for høj. Harddisken har eksempelvis sin egen temperatursensor. Den kan enten side på harddisken, eller være indbygget i den. Det kommer an på, hvilken iMac man har. Apple bruger harddiske fra både Western Digital og Seagate. Problemet er, at der ikke rigtigt er nogen standard for tilslutningen af temperatursensoren. De to fabrikanter anvender hver deres stik, som ikke er indbyrdes kompatible.
Sørg for at købe en harddisk fra samme producent
For at undgå problemer, kan det derfor kun anbefales, at man udskifter harddisken til en af samme fabrikat, som den der sidder i iMac'en i forvejen. Om muligt endda den samme model. Hvis ikke man ved, hvilken harddisk, der sidder i ens maskine (og hvem gør det?), er den eneste udvej at åbne iMac'en og kigge efter. Noter fabrikatet og evt. modelnummeret, og brug det når du bestiller en ny.
I mit tilfælde var harddisken en Western Digital på 500 GB. I dag koster lagerplads stort set intet, så det kan være fristende at gå op til 1.000 GB, nu man er i gang. Jeg besluttede dog at holde fast i de 500 GB, da jeg altid har haft 150-200 GB fri plads. Godt nok var besparelsen vel kun omkring 100 kr, men omvendt er der ingen grund til at købe noget, man ved man ikke får brug for.
Der findes masser af prissammenligningssites, der kan hjælpe en med at finde en god pris. Jeg måtte slippe 414 kr inklusive levering for min.
I gang med det sjove
Efter et par dages ventetid ankommer disken, og så skal vi i gang med det sjove. Selve udskiftningen tager vel en halv times tid, og bør ikke skræmme nogen. Så længe man følger vejledningen og tager den med ro. Jeg vil ikke her komme med billeder og en længere forklaring, men blot henvise til ifixit.com, der har masser af gode vejledninger til de forskellige typer af iMacs, der findes. Husk at tjekke hvilke skruetrækkere, du skal bruge. Det er ærgerligt at stå med en adskilt iMac for blot at finde ud af, at du ikke kan få den sidste skrue ud, fordi du ikke har den rigtige størrelse kærv.
Glasset sidder fast med magneter hele vejen rundt. Nogle får det af med en sugekop, jeg brugte bare neglene i et af hjørnerne, hvor der var en lille flig at få fat i. Man skal ikke være bage for at glasset går i stykker, det er ret holdbart. Stil glasset et sted, hvor der ikke får mere støv en højest nødvendigt, da nullermænd mellem glas og skærm bliver trættende i længden. Husk også at pudse skærm og glas, inden du samlet det hele igen.
Nu havde jeg jo adskilt iMac'en en gang tidligere, for at tjekke harddisken, så det gik som smurt. Lige ind til jeg skulle tilslutte det omtalte kabel til temperaturføleren. Det passede ikke! Jeg havde jo ellers tjekket at harddisken var den rigtige. Jeg tjekkede lige igen - og måtte erkende, at jeg havde taget fejl. Den harddisk der sad i maskinen var fra Seagate, og ikke WD, som jeg havde noteret. Lad dette være en opfodring til rent faktisk at skrive det ned, og ikke bare gøre en mental note, som så viser sig at være forkert.
...og det knap så sjove
I forhold til det pædagogiske for denne artikel, var det dog helt fint. Nu blev jeg tvunget til selv at forholde mig til problemet, og ikke bare at læse op på emnet. Problemet er helt konkret, at det stik, som sidder i enden på kablet til temperaturføleren er forskelligt alt efter hvilken fabrikat harddisken har. Mit kabel var beregnet til Seagate, mens min disk var fra Western Digital, og de kunne ikke bringes til at passe sammen.
Det nærliggende er så at udskifte kablet, nu man er i gang. Problemet er bare, at kablet er et specielt Apple-kabel, man ikke bare dræner ned i Fona og køber. Jeg er i tvivl om, om Apple overhovedet sælger dem i fri handel. Ergo tager det tid før man kan skaffe et. Og værre endnu koster det kassen. Der er for 50 øre plast i kablet, men alligevel koster det 200-300 kroner de få steder, hvor man kan købe dem. Der sætter jeg grænsen. Jeg vil ikke betale flere hundrede kroner for et sølle 20 cm langt kabel, hvor stikket i enden har en anden udformning end påkrævet.
Jeg spekulere længe over, om jeg ikke kunne lave mit eget stik eller finde et der passede. Alternativt kunne man også lodde ledningerne fast på de rette ben. Der er kun to ledninger, der skal forbindes, så noget problem burde det ikke være. Først ville jeg dog lige undersøge hvor vigtigt temperaturføleren er.
Er temperaturføleren overhovedet vigtig?
Det viser sig, at følerem er komplet unødvendig for harddiskens funktion. Den virker fint uden føleren. Der er da også masser af computerproducenter, der slet ikke anvender denne føler. I nogle af Apples egne computere gør Apple det heller ikke selv. Føleren har absolut intet med harddiskens funktionalitet at gøre. Den virker perfekt uden føler.
Men hvorfor så ikke bare lade føler være føler og samle skidtet igen uden? Fordi OS X ikke er ligeglad med føleren. Som sagt bruger systemet føleren til at styre blæseren med. Uden føler tilsluttet, vil systemet for en sikkerhedsskyld sætte blæseren op på maksimal styrke, så eventuel overophedning undgås.
Holder man af en lydløs iMac, er det en dårlig ide med en blæser der kører på højtryk hele tiden. Det kan man undgå ved at kortslutte temperaturføleren. Det lyder farligt, men det betyder bare, at man forbinder de to ledninger direkte og derved kobler føleren ud af kredsløbet. Det kan man enten gøre ved at sætte en lus i stikker på motherboardet eller ved at klippe det problematiske stik af, afisolere de to ledninger, forbinde dem med hinanden og vikle lidt tape omkring. Resultatet er det stik modsatte end uden føler. Systemet vil tror at temperaturen er lav, og blæseren vil derfor køre på minimalt niveau konstant med deraf følgende stilhed.
Valg mellem to onder
Af to onder kan vi altså vælge mellem, en blæser der kører, når der ikke er brug for det. Eller en blæser der ikke kører, selvom der er brug for det. I begge tilfælde vil selve disken virke som den skal, så det er alene et komfortspørgsmål. Mit argument for at vælge det lave blæserniveau og risikoen for overophedning af harddisken er, at det ikke spiller nogen rolle om den holder i tre eller fire år. Jeg har med udskiftningen givet min i forvejen aldrende iMac et par år mere. Når harddisken står af igen, er iMac'en under alle omstændigheden moden til udskiftning - og ellers er 400 kr igen jo ikke alverden. Hellere det end at skulle leve med en støjende blæser konstant.
Er man meget interesseret i den slags, kan man installere en lille daemon kaldet "SSD Fan Control", med hvilken man kan overtage systemets automatisk kontrol af blæserhastigheden. Det sige, at man manuelt kan skrue lidt op, hvis man føler at computeren er ved at blive lidt varm. Man skal dog huske på, at motherboardet har sin egen blæser, så en generel overophedning bør man ikke være alt for nervøs for, selv med en harddisk-blæser der kører på minimum.
Med denne lille krølle på temperaturføleren, er det bare at samle maskinen igen. Herefter sætte strøm på, og få tændt for at se om den virker. Det gør den forhåbentligvis, og så er det bare at få genetableret OS X og ens data. Det vender vi tilbage til i næste og sidste artikel: Min Mac er i stykker #4: Geninstallation af OS X og overførsel af backup
