En af nyhederne i iOS 10 er at Ur-appen har fået en funktion kaldet Sengetid. Ideen med Sengetid er at hjælpe en med at få en bedre nattesøvn. I denne sammenhæng er bedre søvn defineret som en mere ensartet søvn. Det vil sige et søvnmønster hvor man så vidt muligt går i seng på samme tid og står op på samme tid hver dag -og selvfølgelig får den rigtige mængde søvn.

I appen kan man indstille hvornår man gerne vil op om morgenen, og hvor mange timers søvn man har behov for. Appen regner så selv ud, hvornår man skal gå i seng, og kommer med en påmindelse, når det er ved at være sengetid.

Da kodeordet er ensartethed, kan man kun indstille én søvnperiode. Man kan altså eksempelvis ikke indstille at man står op klokken 8 om mandagen og onsdagen og klokken 7 de andre dage. Der er kun én mulighed. Man kan dog fravælge dage, hvor man ikke ønsker at følge dette søvnmønster. Her må man så bruge urets almindelige alarm, som man altid har gjort. Eller alternativt kan man selv ændre på mønsteret. Når først det er indstillet, kan man nemt rokere søvnperioden manuelt.

Sengetidsfunktionen har indbygget en søvnanalyse, så man kan følge med i ens søvnmønster over tid. Dette skal dog indstilles manuelt, da iPhonen i sig selv ikke detekterer hvornår man gr i seng og står op. Den forholder sig bare til en periode, man har indstillet. Alternativt kan man benytte en anden app til formålet.

Nedenfor er en guide til hvordan Sengetid virker din iPhone under iOS 10.

Sådan virker sengetids-funktionen i iOS 10

Kom i gang

Første gang du åbner Ur-appen og trykker på Sengetid, vil du få en velkomst, der forklarer hvad det går up på. Herefter skal du besvare nogle spørgsmål om din søvn.

Foto: Martin Wolsing

Hvornår vil du vågne?

Det første du skal svare på er, hvornår du ønsker at vågne. Dette er fuldstændig som en normal alarm. Indstil det tidspunkt, hvor du plejer at stå op.

Foto: Martin Wolsing

Hvilke dage i ugen skal alarmen gå i gang?

Nu skal du vælge hvilke dage, du vil vækkes på det anførte tidspunkt. Bemærk at som standard er alle ugens dage valgt. Du skal altså trykke på de dage, hvor du vil fravælge vækning.

Foto: Martin Wolsing

Hvor mange timers søvn har du behov for?

Vælg hvor mange timers søvn du har behov for. Valget sker i hele timer. Når du er færdig med opsætningen kan du ændre på dette.

Foto: Martin Wolsing

Vælg hvornår du vil have en påmindelse?

Vælg hvornår du vil have en påmindelse om at det er sengetid. Det kan ske op til en time før i intervaller på et kvarter.

Foto: Martin Wolsing

Vælg alarmtone

Nu skal du vælge hvilken en alarm der skal afspilles, når du skal op. Du kan også bruge sange fra dit musikbibliotek.

Foto: Martin Wolsing

Sidste påmindelse om konstant søvnmønster

Nu er du færdig, og får en sidste påmindelse om, at en konstant søvnmønster er godt for din søvn.

Foto: Martin Wolsing

Færdig og klar til at bruge funktionen

Nu er Sengetidsfunktionen sat op, og dette oversigtsbillede vises. Du kan justere på sengetid og vækketid ved at hive i ikonerne på urskiven.

Foto: Martin Wolsing

Scroll ned for at se kommentarer

             Ebog cover

Kunne du bruge tippet?

Der er mange flere hvor det kommer fra. Jeg har samlet mine 120 bedste iPhone-tips i en ny ebog (iOS 11).
Bogen har toppet bestsellerlisten i iBooks Store og kan købes for kun 49 kr.