De fleste bruger deres iPhone i flere timer hver eneste dag, og for mange er mobiltelefonen et sikkerhedsnet – den fortæller dig hvad klokken er, om det kommer til at regne, hvad du skal lave i morgen og den giver dig muligheden for at kommunikere med din omverden. Med andre ord vil det for mange udgøre en mindre katastrofe, hvis iPhonen går i stykker - og samtidig en pæn udgift til at få lavet skaden eller købe en helt ny enhed. Risikoen for at det sker erganske stor. Mobiltelefonskærme er meget modtagelige overfor specielt slagskader og væske kan også sætte den ud af drift.

Vi giver dig her den ultimative guide til, hvordan du beskytter din mobil bedst muligt – mod ridser, slag og væske - og kommer med en opfordring til at få den forsikret.

Beskyt iPhonen mod ridser

At beskytte sin mobil mod ridser er den mindste af de tre udfordringer. Det kræver blot et cover, som dækker de dele af telefonen, som du ønsker ridsefrie. Ridser kommer typisk ikke når man bruger iPhonen, men når man ikke bruger den. Den vil sige når den ligger i lommen eller tasken eller på et bord.

Det mest oplagte til at beskytte mod ridser under ikke-brug er et etui eller sleeve, som man kan tage iPhonen op ad, når man skal bruge den. På den måde skjuler man ikke iPhonens flotte design bag et grimt etui andet end når iPhonen alligevel er gemt væk.

Beskyt iPhonen mod slag

Det er straks værre at beskytte sin telefon mod slagskader, der typisk opstår når man taber sin iPhonen. Det kan både være når man bruger den eller når man ikke bruger den.

De simple etuier eller sleeves nævnt ovenfor vil i nogle tilfælde kunne modstå slag og tab af iPhonen, men ofte beskytter de ikke godt nok, hvis uheldet virkelig er ude. Det er selvfølgelig primært skærmen der risikerer at gå i stykker, hvis man taber iPhonen.

En oplagt løsning er at benytte det såkaldte "panzerglas" eller tilsvarende mærker. Det er en ekstra gennemsigtig beskyttelsesfilm, man klistrer på skærmen. Taber man sin telefon, vil filmen optage stødet, så telefonens skærm ikke går i stykker. Apple sælger eksempelvis skærmbeskyttelse i samme materiale som skudsikkert glas for et par hundrede kroner (link).

Af andre muligheder findes der covers udviklet specielt til hård medfart. Dem kan man kigge på hvis man er særlig fummelfingret eller bruger sin iPhone steder, hvor der er stor risiko for at den bliver tabt - eller til børn. I Apples butik virker Tech21's Evo Elite-etui som et godt bud. Der er gennemsigt og vejer ikke ret meget (link).

Beskyt iPhonen mod væske

iPhone 7 er delvist beskyttet mod vandskader, i hvert fald over for korte ophold i vand. Den vil således ikke tage skade af kortvarigt at blive tabt i toilettet etc. Den skal bare ikke ligge for længe under vand. Men ellers er vand moderne elektronisk hovedfjende. Den midste mængde kan ædelægge ens grej på et øjeblik.

Den ultimative væskebeskyttelse til mobiler er endnu ikke på markedet. Der findes covers og andre løsninger der giver en 100% vandtæt iPhone, så den kan bruges under vand, men typisk er det ikke noget, man render rundt med i dagligdagen. I virkeligheden er det fra producenterne at vandbeskyttelsen skal komme, som tilfældet er med iPhone 7. Fremover vil det kun blive bedre.

Ellers er bedste anbefaling lige nu er derfor at henvise til havd du kan gøre, hvis skaden allerede er sket: Sådan kan du redde en vandskadet iPhone. Det er meget rart at vide på forhånd, så man klan reagere hurtigt, hvis uheldet er ude.

Husk at få din iPhone forsikret

Det bedste råd er måske i virkeligheden at sørge for at ens iPhone er forsikret - og at forsikringen gælder alle tænkelige skader og situationer. Det kan enten ske ved at købe en forsikring sammen med telefonen, det kunne være Apples "Apple Care", eller ved at få ens eksisterende indboforsikring til at omfatte elektronik. Hvad man foretrækker er lidt et temperamentsspørgsmål, som man kan diskutere længe. Mit råd er, at det er bedre at være forsikret end ikke at være det, så må valget af den praktiske forsikring kommer i anden række.

Læg gerne en kommentar, hvis du har et godt trick til at sikre iPhonen imod skader.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.