AirPlay er Apples nye funktion, hvor man kan streame lyd og billeder fra sin iOS-enhed til Apple TV (ny model), AirPort Express eller enheder med indbygget AirPlay. I denne artikel vil vi kigge nærmere på hvordan AirPlay klarer lydstreaming.

Man skal være opmærksom på, er at AirPlay ikke kan bruges til at streame indhold til iPhonen kun fra iPhonen. Man kan med andre ord ikke streame sin musik fra iTunes på computeren til iPhonen, hvilket ellers havde været oplagt.

AirPlay understøttes i de fleste apps på iPhonen. Man ved at AirPlay understøttes, når man ser det lille AirPlay-ikon til højre for volumenknappen. Ikonet ligner et tv og en trekant. Det vises kun, hvis iPhonen er i forbindelse med enheder der understøtter AirPlay. Man trykker herefter på ikonet og kan vælge på listen over enheder man vil streame til. Hvis ikonet ikke bliver vist, hvad det ikke gjorde hos mig, hjælper en genstart af iPhone.

Musik fra iPod-appen

Vi starter med at kigge på det mest oplagte, nemlig stream af musik fra iPhonens iPod-app. Når man trykker på AirPlay-ikonet, kommer der en liste over hvilke muligheder man har for afspilning. Der er her man vælger om musikken skal afspilles via iPhonen eller en tilslutter AirPlay-enhed. Når man skifter til AirPlay går der 2-3 sekunder før musikken spiller. Når først man har skiftet, er der stort set ingen forsinkelse når man skifter musik etc.

Er det en video man afspiller via iPod-appen er det kun lyden der streames, mens billedet vises på iPhonen. Når man starter, kan der af og til være lidt problemer med synkroniseringen af lyd og billede. Det er de samme 2-3 sekunders forsinkelse, der også var ved ren lydafspilning. I dette tilfælde er der dog et billede at tage hensyn til og derfor opdager man det med det samme. Det afhjælpes dog nemt ved at trykke på pause-knappen. Når først synkroniseringen er på plads er der derimod ingen problemer.

Det rigtigt smarte ved AirPlay er, at det er opsætningsfrit. Enheder skal bare våre på samme netværk og så kører det. Det betyder også, at enhver iPhone i huset kan streame lyd til ens AirPort Express. Det er rigtigt smart, når man har venner på besøg, hvor man smertefrit kan høre musik fra forskellige uden at skulle stille dem i en dock. Man kan dog selvfølgelig kun streame fra en enhed ad gangen. Prøver man at streame fra to på samme tid skeer der bare ikke noget med nummer to. Man får ingen advarsel om, at der er optaget eller noget, der kommer bare ikke noget lyd. Dette kunne godt være lyst mere elegant med en eller anden form for system der meddelte, når AirPoirten var optaget eller lignende.

Generelt set kører stream fra iPod-appen ret fornuftigt. Der er enkelte udfald i lyden af og til, men ikke flere end man kune forvente og et egentlig problem er det ikke.

Lyd fra tredieparts apps

På tilsvarende vis virker lydstreaming fint via tredieparts audio-apps, som netradioer og lignende. De fungerer helt tilsvarende iPod-appen. Det er dog ikke alle apps, der har fået opdateret deres brugergrænsefalde med den nye AirPlay-knap. Her skal man i stedet dobbelttrykke på home-knappen og scrolle helt til venstre i multitaskbaren. Her finer man nemlig et nyt kontrolpanel, der giver universel adgang til AirPlay. Dette gælder alle apps - også spil.

Lydstream fra spil kan dog overhovedet ikke bruges til noget som helst. Som tidligere nævnt er der 2-3 sekunders forsinkelse på lyden og modsat video, hvor billedet kan forsinkes tilsvarende for at opnå synkronisering, kan dette ikke lade sig gøre i spil, der jo kører i realtid. Der vil derfor være flere sekunders forsinkelse mellem billede og lyd i spil, hvilket er nyttesløst. Det kan selvfølgelig ikke være anderledes, det vil altid tage lidt tid at bearbejde lydsignalet og få det sendt til AirPorten.

Hvad kan vi lide: Opsætningsfrit, velfungerende i dagligt brug

Hvad kan vi ikke lide: Æder batteri. Man kan ikke streame samme musik til to enheder på samme tid.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.