Den kompakte og vandtætte højtaler Braven BRV-1 er den perfekte ledsager, hvis du vil høre musik på stranden eller i parken. Skiferien eller en tur i båden er også oplagte steder at benytte dette lille vidunder.

Braven er en trådløs højttaler, der beder om at blive taget med rundt omkring. Den er ikke større, end at man kan have den i hånden, og designet er robust nok til, at man aldrig er bange for, at den går i stykker. Den er også "vandtæt", hvilket vil sige kan modstå vandsprøjt og regnvejr. Man skal ikke tage den med under vandet, eller stille den ind under vandhanen. Lyden streames enten via BlueTooth fra iPhonen, iPaden eller andre BlueTooth-enheder, eller man kan vælge at tilslutte sin enhed via et mini jack-kabel.

Højttalen er med indbyggede genopladelige batterier, der klarer op til 12 timers musikafspilning. Det betyder også, at iPhonen løber tør for strøm hurtigere end Braven gør. Derfor er det også ganske smart, at man kan oplade iPhonen via højttaleren - også når den kører på batteridrift.

På enheden kan man skrue op og ned for lyden, samt skippe numre. En indbygget mikrofon sørger for, at man også kan besvare opkald via enheden.

Braven er bygget i et solidt vandafvisende design, så den kan tåle at komme med ud i naturen - og det bør man udnytte. Vil man bare bruge den stationært hjemme på værelset, findes der andre og bedre alternativer. Til gengæld er jeg endnu ikke stødt på bedre kandidater til den perfekte bærbare højttaler end Braven. Den har den perfekte kombination af at være kompakt, nem at bruge i det daglige, samt leverer en ganske fornuftig lydkvalitet, størrelsen taget i betragtning. En højttaler man rent faktisk gider slæbe med, netop fordi man ikke skal slæbe, men kan have i hånden, når man skal nogen steder. Hellere en højttaler der bliver brugt, end en der bare står hjemme i skabet.

Braven er den bedste bærbare trådløse højttaler jeg endnu har haft fingre i, og den kan varmt anbefales.

Vi har lånt vores testeksemplaf af Braven BRV-1 hos MacVision, der sælger dem i forskelige farver til 1.249 kroner.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.