Test af iPhone 5-løbearmbånd til under 200 kr

Jeg har haft tre forskellige løbearmbånd til under 200 kroner test. Dem har jeg sammenlignet med det armbånd, jeg allerede havde i forvejen. Det blev en del mere udfordrende at teste disse armbånd, end jeg på forhånd havde regnet med. Undervejs fik min iPhone smadret sin skærm, fordi den røg ud af armbåndet, og jeg brækkede en tå (dog ikke i samme forbindelse), hvilket lagde en dæmper på muligheden for at få løbet. En del af testen er derfor foregået på kondicykel - dog er alle armbånd afprøvet på mindst én tur af 10 km.
I bedømmelsen har vi lagt væk på tre forskellige ting, der er vægtet nogenlunde lige:
Sikkerheden, der fortæller hvor godt armbåndet beskytter ens iPhone.
Komforten, der fortæller hvor behagelige armbåndet er at have på.
Anvendeligheden, der dækker om den praktiske brug.
Belkin Sports Armband for iPhone 3G
Referencen er Belkins løbearmbånd der har fulgt mig trofast i del år efterhånden. Jeg har altid været glad for det, omend elasticiteten i selve remmen er ved at være et overstået kapitel. Det er nemt at tage på, og beskytter iPhonen rigtigt godt. I hvert fald så længe det ikke er en iPhone 5, der som bekendt er lidt længere end de andre iPhones. Det har dog ikke afholdt mig fra at bruge det alligevel, og det er også gået uden problemer, selvom min iPhone 5 her stukket lidt ud. Under testen gik det dog helt galt. iPhonen røg ganske enkelt ud af armbåndet og ramte grusvejen med et ordentligt klask. Resultatet blev en iPhone med ødelagt skærm.
Det er selvfølgelig ikke armbåndets skyld, men min egen. Konklusionen er dog helt klar: Køb et armbånd, der passer til den iPhone, den skal beskytte. Er telefonen for stor, går det før eller siden galt. Jeg må i hvertfald sande, at jeg skulle have købt et armbånd, der passede til iPhone 5, noget før.
Griffin Løbearmbånd, 169 kr
Griffin står bag testens første løbearmbånd. Det er ikke lavet specielt til iPhone 5, men til smartphones generelt. Det passer til skærmstørrelser op til 4,5 tommer. Jeg har dog alene testet med en iPhone 5.
At armbåndet ikke er lavet til iPhone 5, gør at der ikke er huller til knapper og hovedtelefoner de rigtige steder. iPhonen sider heller ikke specielt godt i det noget brede etui. Den sidder for løst, og jeg er faktisk lidt nervøs for, om iPhonen sidder godt nok. Jeg tror ikke at den vil ryge ud under løb, når man har den på armen. Der mangler dog et bagstop, der gør at risikoen er til stede, specielt når man tager armbåndet af eller på med iPhone i. Elastikken rundt om armen er den klassiske model med et spænde, så man kan stramme den efter behov. Dette fungerer rigtigt godt, og er efter min mening den mest sikre metode, da det umuliggør at armbåndet falder af.
Komforten kunne være bedre. Armbåndet sidder godt rundt om armen og vejer med 34 gram kun omkring det halve af Belkin-arbåndet, men det er stadig unødigt stort. På de tændstikstynde arme mange løbere, inklusive undertegnede, render rundt med, er det ganske enkelt for voldsomt. Elastikken kan sagtens strammes til, men selve etuiet fylder for meget på armen, og sidder og flagrer lidt når man løber.
Armbåndet har en detalje, som ikke findes på de to andre testede armbånd, men som jeg var virkelig glad for (eller måske snarere bare har vænnet mig til) ved mit gamle Belkin-armbånd. Det er lidt svært at forklare, men det er den måde armbåndet sidder fast på der gør, at det sidder lidt løst i enderne, så man kan tage fat om det og lige hive lidt i det, når man løber og gerne vil se hvad der står på skærmen. De to andre armbånd i testen sidder helt stramt, så man ikke kan gøre det samme.
Havde armbåndet været lavet specielt til iPhone 5, havde det været en fantastisk erstatning for mit gamle fra Belkin, med nogenlunde de samme egenskaber. I den nuværende størrelse, kan det dog ikke anbefales. Man vil gøre et meget bedre køb ved at vælge et af de to andre løbearmbånd i testen.
Løbearmbånd, 149 kr
Testens anden kandidat er af ukendt mærke, der hos MacVision, der sælger armbåndet, bare kaldes "Sports- løbearmbånd - Refleks/hul til høretelefon/nøgleholder". Om det er lavet specielt til iPhone 5 ved jeg ikke, men det passer perfekt i størrelsen. Materialevalget er noget kraftigere end Griffins løbearmbånd, og minder meget om det neoprenagtige materiale, som også Belkins armbånd er lavet af. De kraftige materialer betyder også, at dette løbearmbånd er testens "tungeste" med 43 gram. Det er dig stadig betydeligt under Belkin-referencen på 69 gram. Ud over plads til en iPhone, har løbearmbåndet plads til en nøgle, så man kan have hænderne fri, noget jeg dog hverken har brugt eller testet.
Remmen fastgøres med velcrolukning og er kun minimalt elastisk. Det sidder udemærket, men er en anelse svært at tage på med en hånd. Modsat Griffins løbearmbånd, der var med elastik som man kunne trække op ad armen, når det skulle på, skal denne model lukkes manuelt hver gang. Det er ikke helt nemt med en iPhone i etuiet.
iPhone 5 passer perfekt i selve etuiet, der har et bagstop, så iPhonen på ingen måde kan falde ud, når først den er på plads uanset hvordan man vender det, og uanset hvor meget man ryster det. Velcrolukningen er jeg derimod lidt mere forbeholden overfor. Velcro har det med at blive dårligere og dårligere jo mere, det bliver brugt. Om det i praksis betyder noget, vil dog først vise sig, når man har brugt det i nogle måneder.
Komforten er ret godt. Løbearmbåndet sidder godt og fast til armen og bliver stort set hvor man har sat det, så man ikke hele tiden skal hive op i det. Det neoprenagtige materiale er behageligt mod huden og der er ingen syninger eller andet, der generer. Responsen for tryk på skærmen gennem plastikken er den samme som både Belkin og Griffin leverer. Den er ikke super følsom, men i praksis fungererer det som forventeligt.
Armbåndet kan bestemt anbefales. Det sidder godt og sikkert og klarer opgaven som løbearmbånd godt.
Adidas løbearmbånd, 199 kr
Adidas' løbearmbånd er produceret af Griffin, men er helt anderledes end Griffins eget løbearmbånd. Det er to vidt forskellige ting, der på ingen måde kan sammenlignes. De er faktisk som nat og dag. Hvor Griffins var stort, klodset og løstsiddende, er Adidas' ultra let og sidder super tæt til armen. Det er virkeligt kælet for de små detaljer. Lige som testens anden kandidat, har armbåndet plads til en nøgle.
Adidas' løbearmbånd er lavet i samme materiale som det forgående armbånd, men bare i en tyndere udgave. Lukningen foregår også med velcro, men af en helt anden kvalitet, en slags microvelco, der umiddelbart vurderet, holder noget bedre. Den gennesigtige plastik er også meget tyndere og bagsiden er forsynes med nogle små "dutter", der skal sikre at armbåndet ikke glider ned ad armen.
Adidas-armbåndet er forsynes med et bagstop, der er nemt at få iPhone ind og ud af, men som stadig sikrer at iPhone ikke utilsigtet ryger ud. Selve etuiet er måske en lille smule for stort, så iPhonen ikke sidder helt stramt, men til gengæld øger det igen ind- og udtagningen. Velcrolukningen virker sikker, og den er lavet på en måde, så den er noget nemmere at lukke med én hånd sammenlignet med testens forgående armbånd.
Komforten i armbåndet er super lækker. Det sidder rigtigt godt og tæt til armen, og den lave vægt på kun 26 gram, gør det til en fjerlet oplevelse sammenlignet med mit gamle Belkin-armbånd. Min største anke ved dette armbånd er, at det ikke kan spændes så meget ind som de andre. Har man meget tynde armen, vil det være et problem at få det til at sidde tæt.
Sammenfatning
Adidas' løbearmbånd er en klar testvinder. Prisen er 50 kroner højere end den billigste, men de penge er godt givet ud, når man tænker på kvalitetsforøgelsen. Det unavngivne armbånd er bestemt et rigtigt godt køb, men Adidas er lige en tand eller to bedre. Primært på grund af den lavere vægt en et bedre materialevalg. Pasformen, og selve remmen og lukingen af denne er også et niveau højere.
Min konklusion er, at det vigtigste er, at købe et armbånd der passer specifik til ens iPhone-model. Min gamle armbånd var for småt og resulterede i en ødelagt skærm, Griffins generelle smartphone-armbånd er for stort, og risikoen for at iPhonen ryger er også her tilstede, og desuden sidder armbåndet og iPhoen ikke særligt godt. Om man vælger det unavngivne armbånd eller det fra Adidas, er nok et spørgsmål om smag og behag. Selv foretrækker jeg Adidas superlette og tynde armbånd, og det bliv er fremover det, der skal pryde armen på mine løbeture.
Alle test er foretager med en iPhone 5.